Afsætningen til energi halter gevaldigt.
For blot 10 år siden var det et hit at plante energipil og -poppel. Med både EU-arealstøtte, en særlig produktionsstøtte og etableringsstøtte greb mange landmænd chancen og plantede pil og poppel på små og ukurante arealer, som alligevel var besværlige at dyrke. Håbet var at tjene en lille skilling. For nogen var tanken om en lille skov og at gøre noget for vildtet også en drivkraft.
I dag er etablerings- og produktionsstøtten fjernet, og nyplantning af poppel og pil er næsten gået helt i stå, fortæller Chresten Møller Petersen, der er skovfoged hos Skovdyrkerne og har speciale i afsætning og håndtering af flis.
Arealet med poppel er på 3.400 hektar, og der er plantet pil på 5.000 hektar, men afsætningen til energiformål halter gevaldigt.
»Vi oplever, at det er meget svært at komme af med poppel og pileflis til varmeværkerne. Begge typer flis er ringere end flis fra skoven, fordi de har en stor andel bark, som giver meget aske, og fordi flisen som regel er fugtigere, end når den kommer fra skoven«, siger Chresten Møller Petersen.
Brug for at samle flisen
Hos Landbrug & Fødevarer arbejder chefkonsulent Thomas Holst på at få afsat en større del af poppel- og pileflisen til energiformål.
»Vi arbejder på at få varmeværkerne til at se mulighederne i at bruge poppel- og pileflis og at finde flere varmeværker, hvor flisen kan fungere. Vi håber, at værkerne kan se, at de kan bidrage yderligere til klima, miljø, biodiversitet og arbejdspladser ved at satse på lokal flis«, fortæller Thomas Holst.
En af hans idéer er at samle nok flis til at fylde et stort skib, som kan sejle til et af de centrale kraftvarmeværker.
»Men det er ikke en let opgave. De fleste producenter af poppel- og pileflis er små, og de ligger spredt ud over landet. Producenterne bør samles i foreninger, der kan sikre stabile og langvarige kontrakter med værkerne. Men når Klimarådet klogeligt anbefaler 25.000 hektar mere med pil m.fl., så skal vi have alle i kæden til at arbejde positivt med«, siger Thomas Holst.
