Salmonellaprojekt ændrede rutiner

For Johannes Demant blev deltagelsen i salmonellaprojektet i Sønderjylland i mere end én forstand et vendepunkt.

Egentlig havde Johannes Demant, mælkeproducent syd for Løgumkloster, og hans dyrlæge, Anders Johannsen, Tønder Dyrehospital, mest tænkt sig at tage med på en kigger.

Fra Dansk Kvæg havde de modtaget en opfordring til at være med i Salmonella Dublin pilotprojektet.

"Der var vist ikke tilslutning nok," fortæller Johannes Demant, der da godt ville høre om salmonella - men som på den anden side ikke havde tænkt sig at sætte rigtig megen tid af til det.

"Jeg regnede med, at det var en slags orienterende møde. Men pludselig var vi knyttet til en erfagruppe, og så fangede bordet jo," smiler han og hans dyrlæge.

"Jeg var med som en flue på væggen," fortæller Anders Johannsen.

Netop tilknytningen til en erfagruppe blev afgørende for Johannes Demants beslutning om at deltage aktivt i projektet.

"Uden den var jeg ikke kommet til det andet møde. Men nu var man jo forpligtet over for de andre," lyder hans begrundelse for at deltage aktivt i arbejdet.

"Vi var jo tvunget til at lave en risikovurdering," fortsætter han.

Indkøbt problem

Ifølge dyrlæge Anders Johannsen stod Johannes Demant med et salmonellaproblem, der skyldtes indkøbte dyr som var smittede.

Men den erkendelse gør jo ikke problemet nemmere at slippe af med, og så var der faktisk ikke nogen vej uden om en lang række ændrede rutiner.

"Da vi kom i erfagruppen, blev jeg klar over, at det især er omkring kælvning, man skal være varsom," fortæller Johannes, der understreger en ting hvis den slags projekter skal lykkes: Man skal være ærlig både over for sig selv og over for resten af gruppen.

Nyindkøbte kalvevogne er den enkelt-investering, der har kostet mest i kampen for at komme op i status 1. Men selvom de selvfølgelig har kostet penge, er det intet i forhold til den nye stald, som er blevet taget i brug midt i perioden.

Resten har været ændrede rutiner, som for eksempel at vaske støvler hver gang man har gået inde ved køerne.

"Vi forsøger også at give alle kalve råmælk, straks efter de er født. Men dem, der bliver født midt om natten, står jeg altså ikke op til," erkender Johannes Demant.

Kalvene rykket op

i hierarkiet

På det mere mentale plan er det især bevidstheden om, at kalvene er vigtige i produktionen, der spiller en vigtig rolle i hverdagen.

Johannes er omhyggelig med kalvene," lyder dyrlægens karakter. Selv er Johannes ikke helt så sikker på, at han før har levet op til den beskrivelse.

"Vi må nok indrømme, at kalvene i nogle år er kommet i anden række," siger han.

Arbejdet i erfagruppen fik ikke indflydelse på byggeriet af den nye stald. Den var jo både planlagt og tegnet, da erfagruppen startede.

"Desværre," mener dyrlægen Anders Johannsen. Der var faktisk nogle ting, man godt kunne have lavet anderledes. Mere plads i kælvningsafdelingen," siger han.

Selv har Johannes Demant fortrudt én ting: At gyllen bliver trukket fra køerne ned mod kalvene.

"Af hensyn til smitten havde det været bedre, hvis det var gået den anden vej," mener han.

worsoe@landbrugsavisen.dk

Læs mere om temaet "Sundhed" i det kommende nummer af fagmagasinet KVÆG, som udkommer i uge 11.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle