Samfundet tjener penge på energipil

Energipil kan give varme til danskerne, hvis landbruget begynder at dyrke pil på markerne. Men der er mange andre fordele ved energipil. Det viser rapporten ”Kortlægning af potentiale og barrierer ved energipil,” som Agrotech har udarbejdet for Energistyrelsen.

Miljø- og klimafordelene er så store, at dyrkning af energipil har en samfundsøkonomisk værdi på 800-1.300 kr. pr. hektar på sandjord og 500-950 kr. pr. hektar på lerjord.

Værdien ligger blandt andet i, at energipil reducerer udledningen af CO2, og når værdien står i intervaller, skyldes det, at der er usikkerhed på prisen på CO2.

Derfor anbefaler rapporten at tilskynde dyrkning af energipil i form af etableringstilskud eller driftstilskud pr. hektar, for eksempel ved at sikre en mindstepris pr. solgt GJ, eller via ordninger, hvor piledyrkere kan byde ind i konkurrence med andre miljø- og klimatiltag.

Men kan det betale sig for landmanden? Det har rapporten også et bud på.

Hvis kornprisen er lav, vil pil være konkurrencedygtig med dyrkning af korn på alle jordtyper. Hvis kornprisen er middelhøj (130-134 kr. pr. hkg, som var gennemsnitsprisen fra 2010-2015) eller højere, vil pil kun være konkurrencedygtig med korn på lavbundsjord, der er dårligt egnet til korn.

Hvis flisprisen er 44 kr. pr. GJ, forventes piledyrkning på sandjord at give samme dækningsbidrag som korndyrkning, når kornprisen (ligevægtsprisen) er 138-146 kr. pr. hkg, dvs piledyrkning vil kun være attraktiv, hvis kornprisen er lavere end dette niveau. På lerjord forventes ligevægtsprisen at være en kornpris på 98-106 kr. pr. hkg.

Faktaboks

  • Hele rapporten »Energipil og andre energiafgrøder« kan læses på: 
  • https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/energipil-og-andre-energiafgroeder

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle