Samfundets syn på landbruget kommer os til gode - nu tillæg for hele grisen

Alle har en mening om landbrug, og ofte udfordres, hvad landmænd skal gøre i forhold til miljø, klima og dyrevelfærd. Lene Conradsen og Peter Bruun kan dog glæde sig over, at de med deres produktion af frilandsgrise har goodwill på kontoen.

»Vores produktion fortæller den gode historie, som folk gerne vil høre. Det betyder noget. Når vi får nye medarbejdere, der før har arbejdet med indendørs svineproduktion, er det en lettelse for dem at sige, at de arbejder med frilandsgrise, når de møder nogen, der ikke kommer fra landbruget. Før var det med, hvad de lavede, ikke det første, de ville fortælle«, siger Lene Conradsen.

Med »Peter og Lene-konceptet« i REMA 1000 butikkerne, hvor man kan se landmandsparret på kødpakkerne med glade grise i baggrunden, får de stort set ingen negative reaktioner.

»Samfundets syn på landbruget kommer os til gode. I går ringede en mand fra Aarhus og sagde, at vi laver en god medister. De kan lide det, de ser og smager«, siger Peter Bruun.

Danskere vildledes

Selv om samfundets syn på landbrug kommer dem til gode, synes Lene og Peter alligevel, det er ærgerligt, at samfundet har et skævt syn på landbruget: De prøver ikke selv at dække over produktionsforholdene, når de første lørdag i hver måned holder åbent for gæster.

»Jeg forklarer også, at vi kastrerer og bruger gødning, og at økologi ikke fungerer i alle sammenhænge. Mange tror, det er det eneste saliggørende«, siger Lene Conradsen.

Samtidig kan hun godt forstå, at danskerne tænker sådan, når man ser, hvad der står i medierne.

»Jeg læste en artikel, hvor en biolog udtalte, at han kunne se, det var økologiske dyr, der gik langs ådalen, fordi der var 7 forskellige dyrearter i kokasserne, og så kunne de ikke have fået antibiotika. Det ligner gætværk. Det er som om alle bare kan udtale noget, , uden at de har undersøgt det«, siger Lene Conradsen.

Gør noget selv

Peter Bruun mener, at landbruget selv må tage noget af skylden.

»Landbruget har været for fodslæbende. Vi har haft friland siden halvfemserne, men først nu høster vi frugten. Nu er forbrugerne klar, men vi har også selv presset på for at lave et koncept, så vi kan leve af det. Først nu får vi tillæg for hele grisen, så omkostningen ved dyrevelfærd fordeles på flere kilo. Før blev kun dele af grisen solgt med tillæg, og så blev det selvfølgelig meget dyrt. Vores held er rigtig timing«, forklarer han.

Samtidig vurderer han, at forbrugernes interesse og evne til at betale er højnet.

Lene Conradsen og Peter Bruun mener, at detailhandlen har større effekt på, hvad forbrugerne køber, end politikerne har.

»Måske kan politikerne skabe en ny trend over meget lang tid, men jeg tror ikke på økologitilskud, så varerne ikke koster det, de burde. Jeg tror mere på, at lobbyister kan trække pengefolk i en bestemt retning ved at åbne deres øjne for, hvad der er penge i«, siger han.