Herluf Hensberg på Mors skal også høste to gange i år - denne gang sommerbyg til fremavl.
Herluf Hensberg, Kirstinedal nær Nykøbing Mors, blev forrige år nærmest verdensberømt i Danmark som landmanden, der høstede to gange om året.
"Jeg havde faktisk tit spekuleret på, om ikke man kunne gøre et eller andet. I 2008 havde vi et forår, en tidlig høst og ikke alt for store udbytter. Kunne man dog ikke prøve en gang til og få en høst mere på de samme marker. På de 12 år, vi har været her, er høsten rykket 14 dage frem, så der burde være nogle muligheder i efteråret," fortæller han om de overvejelser, der lå bag at tilså 15 hektar med svensk sommerbyg forrige år.
Og starte mejetærskeren igen 22. november i sol og frost for at høste byggen. Med så mange journalister og kamerafolk kravlende på mejetærskeren, at det var næsten umuligt at se, hvad der skete omkring skærebordet, husker han.
Halvdelen på jorden
Medieinteressen havde Herluf Hensberg gerne været foruden, men den sene høst gav blod på tanden. Selv om han ikke lægger skjul på, at den sene 2008 ikke rent økonomisk blev nogen guldgrube.
Han havde spurgt sin foderstof, Mollerup Mølle på Mors, efter en meget, meget tidlig vårbyg, og det fik han også, skaffet af foderstoffen fra Sverige. Gennemskridningen skete også tidligt, men der manglede lys og varme i efteråret 2008.
"Vi fik 25 hkg i tanken pr. hektar, og så lå der vel en tilsvarende mængde tilbage på jorden som nedknækkede aks. Det var små kerner, men det var sådan set en succes, at sommerbyggen blev moden. Det var et vådt og koldt efterår med stort set ingen solskinstimer. Så det var bare ikke noget godt efterår, og måske havde vi heller ikke fået den helt rigtige sort," siger han om 2008-erfaringerne, hvor relativt sen såning omkring 23. juli også kan have spillet en rolle.
De fleste naboer rystede på hovedet og var helt enige om, at det aldrig kunne gå. Men Herluf Hensberg fik det sidste ord - og kunne pynte bord til julefrokosten i det lokale forsamlingshus med friske kornaks.
13 ton pr. hektar
I år har han udvidet sommerbygarealet til 25 hektar og fik sået to forskellige svenske sorter, skaffet af Mollerup Mølle, allerede 11. juli efter at have høstet vinterbyg 9. juli. På sigt ser han ingen problemer i at dyrke sommerbyg efter al sin vinterbyg. Tværtimod.
"Først høster du otte ton vinterbyg pr. hektar, og så er det ikke så ringe med fem ton mere med sommerbyggen. De første tre ton pr. hektar går til omkostninger, men du får en bedre udnyttelse ved at bruge dem to gange, og tid er der jo nok af i det sene efterår," forklarer han.
At tage en enkelt dag ud midt i vinterbyghøsten til pløjning og såning af 25 hektar sommerbyg af sorterne Mitja (toradet) og Judit (seksradet) har ikke været et problem i år, men skal sommerbyggen fylde endnu mere i markplanen, skal ploven konsekvent følge efter mejetærskeren.
Sommerbyggen udløser gødningskvote og tæller med i efterafgrøde-regnskabet.
"Men du får kun hektarstøtte én gang," understreger han med en latter.
Sol afgørende
Han beskriver sommerbyggen som ganske enkel at dyrke. Den skal behandles som vinterbyg under etableringen, gødskes som vårbyg og kræver måske en ekstra svampesprøjtning. Han forventer, at i hvert fald den ene af de to udsåede sorter vil kunne bruges til fremavl næste år.
Nu er sommerbyggen spiret frem og står godt med 12 dages forspring i forhold til 2008-såtidspunktet, men det er de næste måneder, det kommer an på.
"Solen er helt afgørende i efteråret, især under kernefyldningen," understreger han. Risikoen for skidt vejr og dårligt føre under høsten i sidste halvdel af november anser han ikke for noget problem. I allerværste fald kan sommerbyggen høstes og sælges som en glimrende helsædsafgrøde.
