Sejr kostede 100.000 kr.

Mads Bonde fra Grenaa vandt med sin traktor, Bette Tage, førstepladsen i farm klasse 0 med et træk på 119,05 meter.

Mads Bonde har været med til traktortræk siden han var barn, og han har selv kørt, siden han var 16 år. I år vandt han med sin toptunede traktor af modellen IH 946.

»Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg og mit team har brugt godt over 100.000 kroner på Bette Tage det sidste år, og flere timer i værkstedet end jeg har lyst til at sige,« siger han smilende.

Mands Bonde har været til stævner næsten hver weekend i denne sæson, og han har blandt andet vundet DTP.

»Det er blevet en livsstil for mig, jeg bryder mig ikke om ikke at være den bedste. Jeg er uddannet og arbejder som landbrugsmekaniker, og det kommer faktisk også af, at jeg gerne ville være trækker, da jeg var barn,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle