Af Rasmus Blædel Larsen, etnolog fra KU, blogger på stofskifte.blogspot.dk. Forsvarer ph.d. afhandling om ejerskabs- og forretningsmodeller i dansk landbrug på tirsdag d. 1. november.
»Det minder mig om noget, en jævnaldrende hollandsk forskerkollega sagde til mig:
Prøv at forestille dig, at en landmand troppede op på dit institut på universitetet og fortalte, at han havde lavet en analyse baseret på fakultetets arbejdsmiljøundersøgelser og kunne konstatere, at arbejdet var præget af for meget stress og stillesiddende arbejde. Han var kommet til den konklusion, at ledelsen og administrationen måtte holde op med at kommunikere med medarbejderne udenfor arbejdstiden.
Derudover skulle universitetet gå tilbage til at arbejde med de computere, man havde brugt i 80’erne, det vil nedsætte tempoet og dermed stressniveauet, og folk kunne strække benene, mens de ventede på at programmerne åbnede. Er det ikke sådan, mange af dem der kritiserer udviklingen i landbruget taler til landmændene, spurgte han retorisk.
Jeg håber ikke, at denne afhandling falder i den kategori, men italesætter udfordringerne i øjenhøjde med erhvervets egentlige udøvere.«
Vi må lytte til hinanden
Det, du lige har læst, er de sidste sætninger i min afhandling: Vilkår, virkeligheder & vanskeligheder i dansk landbrug - en etnologisk undersøgelse. Jeg begynder med dette uddrag, fordi jeg gerne vil forsøge at etablere en mulig gensidig respekt for undersøgelsens indhold og resultater. Det kan selvsagt kun lykkes, hvis man lytter til hinandens argumenter og ikke afskriver dem på forhånd, en ryggradsreaktion jeg desværre ofte har mødt i landbrugskredse. Derfor prøver jeg at begynde med at tale om den ringe forståelse, jeg ved I også møder, når »udenbys« eksperter sætter ord og mening på erhvervets forhold - og ikke mindst mediernes ryggradsreaktioner, når skandale-lampen bliver tændt.
Fokus på generationsskifte
Det, der skal tales i øjenhøjde om, er generationsskiftet. Centralt i min afhandling står spørgsmålet om selvejets betydning og overlevelsesmuligheder. Skal dansk fødevareproduktion også efter næste generationsskifte være præget af, at landmanden ejer sin jord og bygninger, at gården både er et hjem og en arbejdsplads - eller skal dansk landbrug finansieres af eksterne investorer og landmanden, hvis han overhovedet er dansker, være en lønarbejder; og hvis det er svaret - hvordan kommer fremtidens ejerskabs- og forretningsmodeller så til se ud, hvis de skal give investorene det nødvendige afkast?
Et bud på det kunne man læse om i landbrugsmedierne for nylig, da Erik Jantzen & Co.s forslag til Vækstfonden om at bruge milliarderne på at bygge ti kæmpe-svinebedrifter efter østeuropæisk forbillede blev kendt. Andre har forhåbninger om at blive forpagter på en pensionskasse-ejet bedrift, men AP har netop meldt ud, at de fremover vil fokusere på Østeuropa. Nogle vil måske argumentere for, at selvejet allerede er en illusion, med finanssektorens store indflydelse på udviklingen - eller den manglende udvikling.
Vilje og evne til andet job
En finansmand fortalte mig for nylig, at fremtidig långivning til landmænd ville afhænge af landmandens vilje og evne til at tage jobs udenfor bedriften. Er det den vej, I som erhverv ønsker at gå?
I tænker måske, at det ikke er sandsynligt, hvem vil også betale for dansk landbrugsjord, når den kan købes billigere andetsteds og produktionsomkostningerne herhjemme er så høje?
Ja - det er svært at se lige nu, men der skal jo snart ske et skifte, og at tiltrække eksterne ejere står både som et erklæret mål i lovgivningen; og selv jeres egne repræsentanter argumenterer for, at dansk landbrug skal videreudvikles af eksterne investorer.
Mange landmænd har fortalt mig, at efter deres mening er denne udvikling drevet frem af interesser i erhvervet, for hvem landbrug og livet på landet er mindre betydningsfuldt - deres mål er at tjene penge, at investere og spekulere - og så er selvejet, samfundet og suveræniteten, det at vi som danskere kan bestemme over vores eget land, ret ligegyldigt.
I kan påvirke retningen
Selvom det kan være svært at se en løsning, har I endnu skødet og ejendomsretten - og med den følger også et handlingsrum. I kan være med til at påvirke retningen - bygge fremtidens alliancer. Men med hvem?
Hvordan kan landbruget organiseres og repræsenteres, hvis erhvervet skal kunne dannes basis for rentable forretningsmodeller, rimelige produktionsvilkår, tiltrække nye kompetente unge til erhvervet - samt ikke mindst få naboer og lokalsamfunds sympati og genskabe den kulturelle stolthed omkring landbruget i samfundet. Har du diskuteret det med din familie, naboer eller kollegaer?
