Hvis ikke politikerne gør noget for dansk halm, vil Danske Halmleveran-dører sige til medlemmerne, at de skal droppe investeringer.
»Nu vil vi have et svar!«
Formand for Danske Halmleverandører Hans Stougaard talte med store bogstaver, da halmleverandørerne var til foretræde i det energipolitiske udvalg forleden.
Danske Halmleverandører har længe efterlyst en hjælpende hånd fra politikerne, så de kan levere dansk halm og dermed også dansk strøm og varme til forbrugerne. På grund af de øgede omkostninger på værkerne ved at bruge halm frem for kul og træpiller, kan halmen ikke helt konkurrere med træpiller fra lande som Canada, Baltikum og Sydeuropa. Men hvis man regner alt med, såsom at vi sikrer arbejdspladser i Danmark, mener Hans Stougaard, det vil være bedre for Danmark at bruge den danske halm.
»Vi kan skabe arbejdspladser, vi kan udnytte vores knowhow, og vi kan spare valuta, når vi udnytter dansk halm, og det kan da ikke være CO2-rigtigt at sejle træpiller tværs over Atlanten,« siger han.
Koster på finansloven
Ikke desto mindre kunne det energipolitiske udvalg ikke komme med løfter. Det vil koste penge at udnytte den danske halm, og det er noget, der optager politikerne meget pga. faldende skatteindtægter.
Det skuffer Hans Stougaard.
»Vi kan ikke blive ved med at vente, og hvis vi ikke får en positiv tilkendegivelse snart, går vi ud og siger til vores medlemmer i Danske Halmleverandører, at de skal stoppe med at investere mere i halmbjærgning, for det vil være helt uforsvarligt,« siger han.
Han håber dog til det sidste, at politikerne bløder op, og han er meget glad for den positive tilkendegivelse, som regionsformand Bent Hansen (S) er kommet med. Region Midtjylland har netop vedtaget at sende et brev til klima- og energiministeren om halmens situation og muligheder i det midtjyske. Hans Stougaard og Bent Hansen mødes inden længe om dette på Axelborg.
Stor reduktion på vej
Den største bekymring lige nu er planerne om at levere grøn varme til Århus fra Studstrupværket, da det vil kræve udskiftning af kul med træpiller. Den udskiftning betyder nedgang i halmforbruget på op mod 150.000 ton, da halmen kun kan brændes af blandet sammen med kul.
Mængden udgør cirka 17 procent af det samlede danske halmforbrug til de store enkeltaftagere, DONG og Vattenfall. Et så stort fald vil presse markedet så voldsomt, at mange leverandører tvinges ud af branchen.
Stort potentiale
Ifølge Danske Halmleverandører kan landmændene levere en mio. ton halm mere, end de gør i dag. De har regnet ud, at en mio. ton halm kan producere 1.200 mio. kWh strøm - eller nok til 225.000 husstande. Samtidig producerer man varme nok til 115.000 husstande.
Det svarer til, at man samtidig reducerer udledningen af CO2 med halvanden mio. ton.
