Skal jeg sidde i køkkenet og se dem rive det ned?

Rene Juul startede som 10-årig med at have mink og har siden bygget på sit livsværk. Nu frygter han, at han ikke engang får lov at pille det ned igen.

Det vender sig næsten i Rene Juul, bare ved tanken.

»Skal jeg sidde inde i køkkenet som arbejdsløs og se dem rive det hele ned?«

Den snart 53-årige minkavler har om nogen været minkavler det meste af sit liv. Allerede som 10-årig fik han sine første dyr - og som 16-årig fik han dispensation til at starte egen virksomhed.

I dag er der derimod tomt og stille på ejendommen ved Brovst. De mange haller, hvor der plejede at bo op mod 50.000 mink af de i alt 70.000 dyr, som Rene Juuls besætning talte, står forladte hen.

»Det plejer jo lige nu at være en rigtig dejlig tid, hvor farmen er fyldt op med hvalpe«, forklarer Rene Juul, der i november aflivede 71.000 mink på få dage.

»Jeg har det OK på det menneskelige plan, men jeg er ked af det. Og jeg er ikke vild med at gå derude«, forklarer han.

Især tanken om, at han næppe selv får lov at pille hallerne ned, går ham på.

»Jeg har bygget min farm op fra grunden, og det har taget mig 26 år at lave det hele. Det er fandme træls at tænke på, at jeg skal sidde og kigge på, at et stort firma kommer og river det hele ned«, siger han.

»Den tillid har de ikke engang til os, men vil have entreprenører på i stedet. Det var ellers en måde at holde os lidt beskæftiget. Jeg aner ikke, hvad jeg skal lave. Jeg har ingen uddannelse, så jeg ved ikke, hvad jeg skal give mig til«, påpeger han.

Nedrivning for mia.

Formand Tage Pedersen fra Kopenhagen Fur giver ikke Rene Juul og de øvrige minkavlere, der helst selv vil pille deres haller ned, meget håb.

»Jeg forventer ikke, at vi selv kan komme til at rive ned. I den politiske aftale fra januar har man aftalt, at det kun er nedbrydningsfirmaer, der får lov til det«, forklarer han og betragter punktet som afgjort.

»Det er et afsluttet kapitel i forhandlingerne. Jeg er ærgerlig over det, men der er ikke noget at gøre ved det«, mener Tage Pedersen.

Han påpeger, at det dog også er meget forskelligt fra avler til avler, hvad der ønskes. Et større antal af minkavlerne havde ønsket til start, men er gået væk fra det, enten på grund af alder eller opgavens omfang.

»Det er en kæmpe opgave at få det hele pillet ned. Der er mange kilometer med haller. Det værste er jo, at det kommer til at tage længere tid på den her måde. Hvis der var 1.000 minkavlere, der hjalp hinanden, ville det gå hurtigere end at have 5 store nedbrydningsfirmaer«, mener minkformanden.

Han ser dog stadig muligheder i, at den enkelte entreprenør måske vil gå med til kontrakter med mindre leverandører eller den enkelte minkavler om at udføre opgaven, når den tid kommer.

Hvornår Rene Juuls og de øvrige omkring 1.000 minkavleres haller kan fjernes, ved ingen. Det afhænger af, hvornår taksationskommissionerne får arbejdet sig frem til en prissætning på ejendom og udstyr. Først derefter forventes nedrivningen at kunne gennemføres.

LandbrugsAvisen har kontaktet Fødevarestyrelsen for at høre, om det er fastlagt, hvordan et kommende udbud af nedrivningsopgaven skal gennemføres. Styrelsen er ikke vendt tilbage før deadline.

Faktaboks

Nedrivning af haller og anlæg

  • I den politiske mink-aftale fra januar fremgår det, at: Aftalepartierne er enige om, at staten vil have ansvaret for at dække udgifter forbundet med nedrivning af produktionsanlæg mv.
  • En vurdering på, hvad nedrivning af de 1.000 minkavleres anlæg alene koster, løb op i omkostninger for 1,5-2 mia. kroner.
  • Nedrivning kræver tilladelse og udfyldelse af en række skemaer, og materialerne skal deponeres eller bortskaffes korrekt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle