Skal vi frygte prosulfocarb i dansk landbrug?

I weekenden opfordrede Landsforeningen Praktisk Økologi til gåture med paraplyer pyntet med egen æblehøst i protest mod brugen af prosulfocarb.

Nej tak til pesticider i barnevognen

Vi er nogle borgere, som mener, at vi har retten til at sige, at vi vil være sikre på, at der ikke falder nogle fremmede stoffer ned i vores haver, vores baggårde og vores barnevogne. Som borger skal man have ret til at kunne vælge et liv, hvor man søger at undgå så megen gift som muligt. Derfor er det vigtigt med den her diskussion.

Vi taler om giftregn, og landbruget gør, hvad de kan, for at fortælle os, at vi ikke ved, hvordan prosulfocarb ender på afgrøderne. Vi er nødt til at kalde det et eller andet. Vi kunne også kalde det giftdug eller giftafdrift, og det kommer jo et sted fra, som vi ikke er herre over, og lander på både konventionelle og økologiske afgrøder. Der er opstillet to prøvestationer, hvor man opsamler regnvand, og de viser begge, at der er et højere indhold af prosulfocarb om efteråret.

Trine Krebs, formand for landsforeningen Praktisk Økologi.

For os handler det rigtig meget om sund fornuft. Vi vil gerne være fri for det her, og der eksisterer et reelt alternativ til brugen af gift, der handler om at arbejde med agroøkologiske metoder. Det interessante er, hvordan vi kan lære af de her metoder og få foldet dem ud. Vores håb er, at en større del af dansk landbrug vil benytte sig af dem.

Spis dansk og halvér pesticidmængden

Nej, Prosulfocarb sprøjtes på kornet om efteråret mod ukrudt før fremspiring, og der vil ikke være restindhold i kornet, når det høstes, så på den baggrund skal vi ikke være bange for det. Det er klart, at eventuel afdrift kan skabe en meget uheldig situation for økologerne, som jo stort set ikke må have noget indhold af pesticider i deres varer. Jeg ved, at landbruget gør en indsats for at bruge de rigtige dyser for at undgå afdrift, når man sprøjter, og forhåbentlig kan afdriften bringes yderligere ned.

Der er ikke noget farligt i at spise danske æbler og andre danske frugter. Man kan faktisk halvere sit indtag af pesticidrester, hvis man vælger dansk frugt og grønt, hvor det er muligt, frem for at spise udenlandske varer. Det, synes jeg, er en god anbefaling til forbrugeren. Behovet for at bruge pesticider sydpå kan være større, fordi der er varmere.

Der er megen fokus på prosulfocarb lige nu og på pesticidrester i frugt og grønt i det hele taget. Prosulfocarb er fundet i afgrøder, hvor det ikke er blevet brugt, og det er selvfølgelig en meget uheldig situation, som gerne skal undgås. Pesticider er stoffer, vi bruger aktivt. Så må man også forvente, at der kan findes rester af det. Det er et område, der er meget reguleret, og man skulle måske hellere fokusere på et område, der ikke er så reguleret endnu, for eksempel den emballage, varerne pakkes ind i.

Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver. Afdeling for risikovurdering og ernæring DTU Fødevareinstituttet. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle