Skivehøstere står på spring til frøgræsset

Større kapacitet og mindre vedligehold giver en række nye skiveslåmaskiner fordele i frøgræs frem for traditionelle fingerklippere. Men vær påpasselig, fastslår frøavlskonsulent.

Høsten af frøgræs 2014 er i gang, og med den følger en genstand, som både er elsket og hadet.

Gennem en årrække har fingerklipperen - og navnlig af mærket BCS - været brugt til at lægge visse frøgræsser på skår. Men fingerklipperen er også kendetegnet ved begrænset kapacitet og høje driftsomkostninger. Alternativet kan derfor være en af en række nye modeller af skiveskårlæggere, der står klar i kulissen.

»Der, hvor vi er landet nu med vores skiveslåmaskine, ser det fornuftigt ud til skårlægning af forskellige frøgræstyper - eksempelvis kløver og engrapgræs,« fortæller Anders Højte Hansen, salgschef hos Pöttinger.

Pöttinger lancerede sidste år NovaCat 442, en liftophængt slåmaskine på 4,3 meters arbejdsbrede uden crimper. Med 10 tallerkner, hvoraf de to midterste spreder udad, er den en af flere mærker, der bejler til frøgræsset.

»Den har en arbejdsbredde, der er næsten dobbelt så stor som BCS-klipperen. At vi har et lige antal skiver betyder, at vi kan lade de to midterste skiver køre væk fra hinanden og på den måde dele skåret i to strenge. Det er en fordel, hvis skåret senere skal luftes og giver samtidig plads til, at traktoren kan køre med et hjulpar mellem de to skår uden at trykke afgrøden,« forklarer Anders Højte Hansen.

Også Kverneland har fokus på ideen.

»Kverneland Taarup 2840M er vores bud på en skiveslåmaskine til formålet. Den kørte sidste år, og i sidste uge kørte vi i engrapgræs med den. Det gik fint, men man skal ikke køre, når afgrøden er tør,« siger Thomas Poulsen, Kverneland.

Potentiale, men vær påpasselig

Bent Svendsen, frøavlskonsulent hos Hunsballe frø, ser potentiale i de nye skivemaskiner.

»BCS-klipperen ikke er ret bred og har vist sig at kræve meget vedligehold. Det betyder, at vi igen ser mod skiveskårlæggere.«

»De har udviklet sig meget og er i dag mere skånsom over for afgrøden. En skivemaskine har lettere ved at komme under en afgrøde, der ligger ned. Derfor mener jeg bestemt, at de har potentiale i visse afgrøder såsom engrapgræs og hvidkløver - og måske også strandsvingel,« siger Bent Svendsen.

»Men man skal være påpasselig. Vi har efterhånden is i maven og skårlægger i sidste øjeblik. Derfor er det vigtigt at køre om natten eller tidlig morgen for at undgå spild og for at få et jævnt skår. Det afhænger naturligvis også af sortsvalg. Nye typer kan stå næsten til høst uden spild, mens ældre typer er mere følsomme,« påpeger Bent Svendsen.

Han slår dog fast, at en tynd opretstående afgrøde kan give problemer.

»I de tilfælde kan skiveslåmaskinen finde på at smide med afgrøden, og så må man finde en anden løsning. Både på grund af spild og på grund af ujævne skår, der er svære at lufte i tilfælde af regn.«

»Til gengæld har skårlæggerne et es i ærmet. Når vi ikke længere afbrænder frøgræs-markerne, er der stor fokus på afpudsning. Medmindre en slagleklipper har helt skarpe knive, så kommer den ikke i bund, BCS-klipperen er meget følsom over for sten, men skiveskårlæggeren er perfekt til at pudse i bund, så planten presses til at sætte et hovedskud,« tilføjer Bent Svendsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle