Skolelukninger og foreningslivet

Hvilken betydning har skolelukninger i landdistrikterne for foreningslivet, og for de børn som er mere praktisk end bogligt begavede? For disse børn er 4H det fristed, hvor de kan bruge deres praktiske evner og opleve at få succes. At blive anerkendt af de andre børn, og være dem som fører an. Mange steder er skolerne base for 4H-klubberne, og hvis den base forsvinder, er det svært at bevare klubberne.

Et rigt foreningsliv

Børn har brug for et varieret foreningsliv, og det skal foregå i de små samfund, hvor børnene bor. De skal ikke bruge en masse tid på transport til og fra skole, så der til sidst ikke er tid til at være sammen om de rige muligheder, som foreningslivet giver. Det er ikke positivt, at udviklingen går imod, at foreningslivet udelukkende kommer til at foregå i de større byer og ikke i det lille lokalsamfund, hvor børnene hører til.

Foreningsliv for alle børn

Mange af de børn som i dag bruger 4H som et sted, hvor de kan få lov til at prøve deres evner af, vil få det svært, hvis den lokale klub må lukke. Hvis man først har oplevet, at børn vokser med opgaven, udvikler sig og får troen på sig selv, er man slet ikke i tvivl om værdien af det arbejde, man som frivillig i en forening gør. Alle børn har brug for at opleve, at de dur til noget. Det er det, som er med til at give dem selvtillid med i rygsækken, som de kan bruge både nu og senere i deres voksne liv.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle