Skuldersår må ikke forekomme

Alle råber i kor - "ulven kommer" - og det, uanset om folk har forstand på det eller ej, men blot rives med.

Ulækkert ser det ud, og pinefuldt skal det også nok være. Hvad kan der gøres? Som tidligere landmand var det en rædsel, såfremt der forekom disse situationer, men forekomme må det ikke.

Grunden til det kommer er særlig i farestierne, hvor bevægelserne ikke er store - og halmfri med hårdt underlag for at beskytte de små grise og chancen for at overleve. Miseren er yderligere, når soen kommer i fritgående dybstrøelse, hvad dyreværnsfolk har ønsket, men så river de hinanden og såret op.

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown Asker Krogsgaard siger: Vi kommer aldrig helt af med det! Og det er nok rigtigt, men for at minimere det, skal der stadigvæk være bøde på 10.000 kr., så landmanden tænker nyt. Der findes brede læderbeskyttelsesremme, der spændes om i farestalden, godt nok dyre, men hellere det, og så minimeres skaderne. Det gør godt på både soen, dyreværnsfolk og landmanden.

Mads Schmidt Eriksen
Lusigvej 7, Broballe
6430 Nordborg

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle