Sløjfede diger i god tro – 14 år senere kræver kommunen dem genetableret

Thorkild Bendtsen fra Nustrup i Sønderjylland er en af flere hundrede landmænd, som uforvarende er blevet del af en sag om genetablering af diger. Og det endda af flere omgange.

Først måtte han i årene 2014-18 kæmpe for sin ret i forhold til nogle åbninger, som han havde lavet i diger på sin ejendom tilbage i 90erne. Da den sag endelig var landet til hans fordel, fik han kort efter et brev fra Haderslev Kommune med krav om at genetablere et dige, som var sløjfet tilbage i 2004 i forbindelse med overtagelse af en ejendom.

»Vi skal helt sikkert beskytte vores kulturarv. Ingen tvivl om det. Men reglerne skal være til at arbejde med og forstå. Jeg har fjernet diget tilbage i 2004 i tillid de kort, der forelå fra myndighederne. Nu vil man altså have mig til at genetablere diget, som er helt uden særlig natur- eller kulturværdi. Det giver simpelthen ingen mening«, fortæller Thorkild Bendtsen, mens han viser nogle af de små diger på sin 200 ha store ejendom frem.

Det omstridte stykke dige har altså ikke fremgået af de kort, der er tilgængelige på Miljøportalen, og som det gamle Sønderjyllands Amt benyttede. Imidlertid er det indtegningerne på de såkaldte 4-cm kort, der i sidste ende bestemmer, om et dige er omfattet af beskyttelse. 4-cm kortene er gamle militære kort, og dem skulle Thorkild Bendtsen altså have slået op i i stedet for at forlade sig på de udpegninger, som myndighederne selv har offentliggjort.

»Jeg synes, det er urimeligt, at man ikke kan forlade sig på oplysninger fra det offentlige. Det må være et krav, at man som borger ved, hvad der er at rette sig efter, så en myndighed ikke kan komme årtier senere og stille krav«, siger Thorkild Bendtsen, som mener, at digesagerne i nogle tilfælde kan gøre landbrugsdriften urentabel.

Han har forpagtet sin jord ud, og her kan genetablering af diger være med til at gøre jorden mindre attraktiv at forpagte.

»I sidste ende gør sådan nogle krav det sværere at få en forretning ud af at være landmand. Det kan ikke være meningen, at dårlige regler og administration skal koste mulighederne for at gøre driften rentabel for en landmand, der har handlet i god tro«, siger Thorkild Bendtsen, der med hjælp fra SEGES har klaget over kommunens krav.

Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, betegner Thorkild Bendtsens sag som et skoleeksempel på problemerne med administrationen af digerne.

»Thorkilds historie viser, hvor tilfældigt og urimeligt systemet har fungeret. Der er ikke styr på sagerne, og når man så finder ud af, at der for mange år siden er begået en fejl i det offentlige, vender man tilbage og straffer en tilfældig lodsejer. Der er slet ingen fleksibilitet i forhold til at finde løsninger eller foretage en konkret vurdering af, om digerne har nogen værdi. Det er kun streger på et gammelt kort, det handler om«, fastslår Lone Andersen.

Hun har gennem en årrække arbejdet for at få reglerne lavet om, og med kulturminister Mette Bocks nylige udmelding om, at reglerne skal gennemgås, håber Lone Andersen, at Thorkild Bendtsen og mange andre nu kan se frem til en mere fair behandling.

»Det er et positivt initiativ. Vigtigt i den sammenhæng er, at de verserende sager nu bliver sat på standby, til der er kommet styr på tingene med nye regler og ordentlige kort«, siger Lone Andersen.

Skylder klarhed

I Kommunernes Landsforening (KL) ser man også et stort behov for nye regler og forvaltning af digerne. Det har et fælles brev fra KL og L&F blandt andet gjort ministeren opmærksom på

»Vi skylder både kommuner og lodsejere, at der bliver større klarhed på området. Det er vores opfattelse, at Slots- og Kulturstyrelsen har ændret praksis, og det er med til at give sager, der kører i ring. Det er ikke tilfredsstillende for nogen,« siger Lars Kaalund, chefkonsulent i Teknik & Miljø i KL.

Han lover, at KL er klar til at rykke hurtigt med at etablere en ny og mere hensigtsmæssig praksis.

»Vi ved, hvor skoen trykker og er helt klar til at bidrage til at finde den konstruktion, som kan sikre en bedre og mere gennemskuelig administration af området. Det vil være til gavn for både lodsejere og kommuner,« fastslår Lars Kaalund.