Slagtefund hos øko-køer er forskellige fra konventionelle køer

Ved slagtning på kreaturslagterierne bliver der lavet en rutinekontrol af alle slagtedyr, og slagtefund bliver rapporteret tilbage til besætningen. Her er det oplagt at bruge fundene til opfølgning og justeringer på eventuelle problemfelter.

Samtidig bliver alle data for slagtefund overført til den nationale database – og det giver et godt materiale til statistiske opgørelser.

Den nyeste statistik dækker data fra 743 tusinde slagtekøer fordelt på 78 tusinde økologiske og 665 tusinde konventionelle køer.

Flere leverikter hos økokøer

Figur 1 viser andelen af slagtekøer med leverikter, og ikke overraskende er der en højere forekomst hos økologiske køer, som altid kommer på græs.

Knap otte procent af de økologiske køer af stor race har leverikter ved slagtning mod kun to procent af de konventionelle slagtekøer.

Jersey har færre leverikter hos både økologiske og konventionelle køer. En mulig forklaring kan være den geografiske udbredelse af jersey-racen i forhold til risikoen for at afgræsse våde områder.

Smitte med leverikter sker, når dyrene afgræsser områder med våde zoner. Her spiller pytsneglen en rolle som mellemvært i leverikternes livscyklus.

Frahegning af områder, hvor der indimellem står vand, er derfor et oplagt tiltag for at undgå leverikter. Også optrådte og våde områder omkring vandtrug kan være levested for pytsneglen og udgør en risiko.

Konventionelle køer har flere trykninger

Andelen af slagtekøer med trykninger er vist i figur 2. Grafikken opdeler konventionelle og økologiske køer og viser også trykninger i forhold til koens slagtealder (laktation). Andelen af slagtekøer med trykninger stiger generelt med koens alder, og ni procent af de ældre konventionelle køer har trykningsskader mod fem procent af øko-køerne.

Der er ikke registreringer, som forklarer, hvorfor økologiske køer har færre trykningsskader, men adgang til afgræsning og kortere tid på stald i sommerperioden kan være en del af forklaringen.

Trykningsskader findes på slagtekroppen i lang tid efter, at de er opstået, og da køerne samtidig bliver tungere og mindre bevægelige med alderen, forklarer det, at der er flere fund, jo ældre køerne bliver.

Nogle af de ældre køer bliver nok også lidt for store til det aktuelle staldinventar, og risikoen for tryk mod inventaret stiger.

Problemer med trykninger er under det halve hos køer af jersey, og forklaringen på det er, at jersey vejer mindre og har bedre klov- og bensundhed og en bedre bevægelighed end køer af stor race.

Øko-køer har flere leverbylder

Leverbylder kan relateres til omsætningen i vommen, hvor svingende pH og skader på vomvæggen betyder, at flere bakterier finder ud i blodbanen og sætter sig i leveren, som så indkapsler og laver bylder.

Slagtedataene viser, at knap fire procent af de økologiske køer har leverbylder mod tre procent hos konventionelle køer.

At økologiske køer har flere leverbylder, kan måske forklares med, at de oftere bliver fodret med hurtige kulhydrater, som belaster vommiljøet. Det kan være sukker i frisk græs eller stivelse fra korn.

Skift mellem afgræsning og staldfodring kan måske også bidrage til et mere ustabilt vommiljø og flere perioder med lavt pH hos øko-køerne.

Fedtlever mere synligt hos konventionelle køer

Fedtlever kan opstå i kølvandet på stærk mobilisering hos nykælvere. Når leveren ikke har kapacitet til at omsætte mobiliserede fedtsyrer fra fedtvævene, bliver de oplagret i leveren – og koen får fedtlever.

Antal køer med fedtlever er generelt lav hos økologiske køer, men især en del ældre konventionelle køer (tre procent) har fedtlever.

At øko-køer har færre tilfælde af fedtlever hænger godt sammen med, at problemer med ketose – herunder køer med forhøjet BHB i mælken – er mindre i de økologiske besætninger.

Samlet tyder det på, at økologiske køer mobiliserer mindre i starten af laktationen end deres konventionelle kolleger. Her kan både et lavere ydelsesniveau og lavere huld ved kælvning være forklaringen.

Følg udviklingen over tid

Ofte vil der være for få data til at lave sikre konklusioner på besætningsniveau – især hvis antallet af slagtekøer ikke er særligt højt.

Alligevel bør man følge slagtefundene på slagteafregningerne eller i DMS over tid og justere i management eller staldindretning, hvis der er tilbagemeldinger om slagtefund.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle