Slagtesvin: + 2,4 mio. kr. i 2019 (- 306.000 kr. i 2018)

Den høje svinenotering har løftet bundlinjen gevaldigt hos slagtesvineproducenterne. I snit har de haft et dækningsbidrag på 248 kr. pr. gris mod bare 61 kr. året forinden.

Det udmønter sig i et gennemsnitligt resultat på 2,4 mio. kr. i 2019 mod et underskud på 306.000 kr. året forinden.

»Vi ser med al tydelighed, at det er prisen på grisen, der har trukket slagtesvineproducenterne i plus i år. Vi kan også notere os, at Danish Crown for første gang i en årrække har kunnet konkurrere med de globale spillere, og det er positivt«, siger Jacob Hvalkof, afdelingsleder i Sagro Økonomi og Strategi.

Han håber, at flere dermed vil fastholde slagtesvineproduktion i Danmark til gavn for både landmænd og danske forbrugere. Han mener også, at slagtesvineproducenterne tydeligvis har brugt noget af likviditeten på at reparere på staldanlæg, de ellers har måttet spare på i de sidste år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle