Smed, opfinder og pløjefri landmand

Sjællands Familielandbrug har indstillet ægteparret Jørn Jørgensen og Githa Klarstrup til Initiativprisen 2018.

Jørn B. Jørgensen og Githa Klarstrup startede i 1985 med 9 tdr. land, men købte i 1989 Tvensberggaard ved Jerslev, hvor de har boet siden.

De har løbende købt jord op, og i dag driver de et rent planteavlsbrug på 140 hektar.

Afgrøderne - vinterraps, vinterhvede, vårbyg og hestebønner - bliver drevet pløjefrit i et seks-årigt sædskifte efter principperne i reduceret jordbearbejdning, også kaldet ’Conservation Agriculture’, som Jørn Jørgensen er glødende tilhænger af, fordi det efter hans mening forener hensyn til jordens frugtbarhed, klima og biodiversitet.

Ole Opfinder

Den nænsomme drift foregår med maskiner, som Jørn Jørgensen selv har konstrueret af brugte redskaber.

Hvor andre måske ville se en bunke gammelt skrot, ser Jørn Jørgensen muligheder. Bl.a. har han med en kombination af ældre og nyere maskindele konstrueret to såmaskiner til direkte såning til en brøkdel af nyprisen på markedet,

Jørn Jørgensen er da også både landmand og professionel smed med egen smedje, F16 Smedjen, på Tvensberggard, mens Githa ejer og driver sit eget ejendomsmæglerfirma.

Begge er naturinteresserede og har bl.a. gravet to små søer og plantet varieret skov omkring gården, ligesom et areal med energipoppel leverer flis til gårdens fyr. Fem heste og fire ungarske jagthunde af racen vizsla understøtter parrets interesser for hhv. ridning og jagt,

Faktaboks

Tvensberggaard

  • 140 pløjefri hektar pløjefrit med kornafgrøder og hestebønner.
  • Har plantet skov og gravet søer.
  • Smedje på gården, udvikler egne markredskaber.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle