Snart kan foderanlægget selv bestille foder - hvad skal landmanden så?

Teknologi og digitale løsninger kan give flere penge på bundlinjen og lette arbejdet på bedriften. Danmark ligger forrest i kapløbet mod fremtidens landbrug, og nu dannes der fælles front for at holde førerpositionen.

Der bliver flere robotter, registreringerne bliver færre, og der vil være mere tid til at passe dyrene og marken.

Fremtidens landbrug bliver yderst effektivt og giver landmanden mere tid til at lede bedriften.

»Digitale løsninger og de store datamængder, vi samler ind, hjælper landmanden til at træffe de helt rigtige beslutninger på de helt rigtige tidspunkter - ikke længere baseret på fornemmelser og erfaringer alene, men nu også på reel viden. Vi går fra, at data tidligere kunne fortælle noget om, hvad der er sket, til at det nu fortæller os, hvad der skal ske. Det giver et direkte resultat i kroner og ører«, siger Ivar Ravn, direktør i Seges.

Stadig dreje håndtag

Robotter har allerede vundet indpas forskellige steder på danske bedrifter, og det vil kun blive et mere almindeligt syn i fremtiden, vurderer Ivar Ravn.

»I fremtiden vil landmanden ikke længere skulle bukke og bøje sig, men sådanne manuelle operationer vil ske helt automatisk. Vi er allerede kommet langt, men det bliver en løbende og accelereret udvikling herfra, og det vil være med store ryk fremover. Det er især drevet af, at de store, internationale landbrugskoncerner tonser frem på den teknologiske udvikling«, siger han, men forsikrer om, at man som landmand ikke skal være bange for at blive erstattet af en robotarm.

»Få gider at muge ud med en skovl, og de færreste gider hakke roer. Men de fleste kan godt lide at køre i marken, og der vil stadig skulle skrues på håndtag, og man kan se ting gro - nu får man bare hjælp til det«, siger han.

Kroner og ører frem for alt

Danmark står utroligt stærkt i den digitale udvikling og har som de eneste i verden samlet data og lavet managementsystemer til landmænd i landmændenes egen organisation. Men hvis danske landmænd skal kunne stå sikrest på den teknologiske bølge, som skyller ind over landbruget i disse år, er der behov for et system. Det mener i hvert fald en række af fødevaresektorens helt store spillere, som gennem det sidste år har udfærdiget en fælles strategi omkring digitalisering i landbruget.

Projektet kom i støbeskeen sidste år, og mandag blev en rapport og 10 anbefalinger så fremlagt for finansminister Kristian Jensen på vegne af regeringen hos Skov i Glyngøre.

Hvor projektets deltagere ikke overraskende er dansk landbrugs store koncerner, er der også en enkelt godsejer med. Og det er ikke tilfældigt.

»Det er voldsomt centralt, at der er en landmand med i projektet, for der kan til tider være risiko for, at man får lavet en masse flotte tekniske løsninger og optimeringer, som bare ikke skaber værdi for forbrugeren og produktet og derfor heller ikke landbruget, hvor det hele starter«, siger Kristian Karlshøj, ejer af Ausumgaard, der bl.a. har en stor kyllingeproduktion.

Først med traktor-GPS

Han mener, at kroner og øre er det vigtigste i ligningen her.

»Det er fint med en ny dims til en ny registrering i foderanlægget, men hvis ikke det gør produktet bedre, billigere eller giver en merværdi, så er det spild af krudt og ressourcer. Det skal blive til kroner og ører på bundlinjen, ellers har man fejlet«.

Kristian Lundgaard-Karlshøj var en af de første til at investere i traktorer med GPS, og han er overbevist om, at digitale løsninger skal være med til at drive hans bedrift videre.

»Jeg skal helt sikkert tage del i udviklingen, fordi det kan naturligvis give en merindtjening ved effektiviseringer og forbedringer. Det er naturligvis vigtigt at tænke på den enkelte bedrift, men det er lige så vigtigt at tænke på hele erhvervet, og jeg tror, at digitalisering kan være med til at tiltrække flere kompetente, yngre mennesker til erhvervet«.

Faktaboks

Panel Digital Vækst

  • Panelet for Digital Vækst er en sammenslutning af repræsentanter fra L&F, Seges, DLBR, Arla, DLG, Danish Crown, Tican, Foss, Skov, Danæg, Danish Agro, Innovationsfonden, Alexandra Instituttet og en godsejer. 
  • Har udfærdiget 10 anbefalinger til fødevareklyngens parter og regeringen. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle