Snart udløses spændingen om Læsernes Traktor

Vinderen af magasinet TraktorTechs fine og renoverede MF 595 afsløres på Agromek i næste uge.

Efter seks års tilløb bliver spændingen snart udløst. Magasinet TraktorTechs konkurrence om at vinde »Læsernes Traktor« kulminerer torsdag 1. december under Agromek i Herning, hvor den heldige vinder af traktoren bliver afsløret blandt bladets abonnenter.

Traktoren har gennem de senere år været mere i medierne, end det normalt er en traktor forundt. Det drejer sig mere præcist om en rød Massey Ferguson 595 årgang 1978.

Nu er det på tide, at traktoren får en ny ejer, og den skal selvfølgelig gives videre til én af magasinet mange abonnenter. Vi trækker derfor lod blandt alle magasinets faste læsere, og traktoren overrækkes officielt til vinderen på Agromek. Det sker torsdag 1. december kl. 14 på Dansk Maskinhandlerforenings stand i Hal C på Agromek, hvor klenodiet også er udstillet.

I de seneste seks år har den velkendte TraktorTech-traktor været i LandbrugsMediernes magasin, TraktorTechs eje. Igennem årene er traktoren stille og rolig blevet renoveret og har fået nye dele af velvillige og hjælpsomme sponsorer. Eksempelvis har traktoren været på værksted hos Brdr. Holst Sørensen, der med stor omhu blandt andet har repareret et defekt kraftudtag.

Præmietraktoren er en flot Massey Ferguson 595 årgang 1978. TraktorTechs læsere har igennem årene løbende kunnet følge med i traktorens forbedringer.

Inden den kom i TraktorTechs eje, har den blandt andet kørt med tre- og firefurede plove, sået med fire meters såmaskiner og kørt korn og ajle.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle