Snegleangrebene er så massive, især efter raps, at de også kan blive et problem i nysåede kornmarker.
Politikere har i sommerens løb foreslået at sætte hjemmeværnet ind mod dræbersnegle i villahaver. Behovet ser nu ud til at være mindst lige så stort i de nysåede rapsmarker.
Planteavlskonsulent Jørgen Ravn, Agrovi i Ringsted, har set nysåede rapsmarker, hvor alt grønt var gnavet væk, og i sidste weekend såede flere rapsen om af samme grund.
Høstede rapsmarker, hvor spildfrøene spirer, er samtidig invaderet af de klistrede væsner.
"Det er levende af snegle i rapsmarker, der er høstet i år," siger Jørgen Ravn.
Han har set marker, der var fuldstændig afribbede, og hvor der lå 5-15 snegle under hver sten, han vendte.
Det ser så grelt ud, at han tror det også kan gå hen og blive et problem i nytilsåede marker med vinterbyg og vinterhvede, som ellers normalt ikke lider under snegleangreb.
Stubharv marken
Ifølge Jørgen Ravn lader mange stubmarkerne ligge urørt, fordi det er anbefalet, at man ikke harver for meget.
"Det er noget skidt, for det danner en grøn bro for sneglene, der ligger klar i jorden til at fare over alt det nysåede," siger han.
Han anbefaler, at man stubharver markerne, fordi enhver form for jordbehandling udtørrer det miljø, sneglene elsker, og stresser dem. Han føler sig derimod ikke overbevist om, at en pløjning tager livet af sneglene, idet de muligvis vil kunne bore sig gennem jorden op til overfladen, klar til at æde de nysåede planter.
Vinterkorn i jorden
Trods omsåning af raps, melder Såbarometerets planteavlskonsulenter, at rapsen er færdigsået.
Desuden er såningen af især vinterbyg godt i gang. Især i Nordjylland, der også skal være først færdig.
Hveden er der også taget hul på. For begge arter gælder dog, at det stadig er mindre end 10 procent af arealet, der er sået til på nuværende tidspunkt.
