Socialistisk forbud skal nu også ramme minkavlerne

Dansk landbrug er i vælten igen ¿ denne gang minkavlerne.

Socialdemokraterne har en utrolig lyst til ensretning og forbud. Nu skal forbuddet i brug igen ¿ denne gang over for danske minkavlere. Spændende bliver det at se, hvad der står for skud næste gang.

Efter TV 2's særdeles negativt vinklede udsendelse om dansk minkavl er blevet vist, har det ikke skortet på uvirkelige reaktioner og krav om forbud. Men lovgivningen i Danmark er grundlæggende god, og langt, langt de fleste minkavlere overholder reglerne. Politiet i Midt- og Vestjylland har kigget på 257.830 mink og fundet, at 0,006 procent af dyrene var umiddelbart behandlingskrævende. Dette er på ingen måde alarmerende.

Det er naturligvis vigtigt, at alle med ansvar for dyrehold overholder lovgivningen, og at den påkrævede kontrol i Danmark er synlig og til stede. Men lad nu ikke et enkelt negativt vinklet tv-program sætte dagsordenen for en hel branche, som på mange måder er foregangsmænd for en verdensomspændende minkavl.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle