Import af soja fra Sydamerika rykker ikke det store i klimaregnskabet. Landmanden kan gøre meget andet, der virker bedre end at dyrke eget protein.
Der er intet galt i at dyrke sit eget proteinfoder, men det er ikke det, som rykker det helt store i regnskabet over landbrugets klimapåvirkning. I hvert fald ikke, hvis man ser på den globale klimapåvirkning og ikke kun den danske. Det fastslår klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.
»Vi høster jo ikke meget højere udbytter i hestebønner, end brasilianerne høster i soja. Og den klimaomkostning, der er til selve transporten med skib, er meget beskeden, når man deler den ud på det enkelte kilo kød, der kommer ud af det. Derfor henter vi ikke den store gevinst ved at producere protein selv med de produktionssystemer, vi har i dag«, siger han.
Andre metoder
Skal der være en gevinst, skal man producere proteinet på en helt anden måde. Så skal det være en ændring af sædskiftet til græs, som binder en masse kulstof i jorden, som ellers ville være som CO2 i atmosfæren. Græsset skal bioraffineres, så der produceres protein, foder og energi af det. Teknologien til at gøre det er dog ikke på plads endnu.
»Vi kan håbe, at den er det om 5-10 år«, siger Jørgen E. Olesen.
Arealer flytter rundt
Sænker det ikke klimapåvirkningen, hvis dansk landbrug ikke optager jorden i Sydamerika til sojaproduktion?
»Nej. Problemstillingen er, at vi har vækst i den globale fødevareproduktion, og væksten overstiger udbyttefremgangen, så der skal inddrages nye arealer. Hvis vi dyrker protein i Danmark, dyrker vi mindre korn, og så skal det korn dyrkes i et andet land. Begge dele optager landareal, arealerne flytter bare rundt«, siger Jørgen E. Olesen.
Man kan gøre noget
Nogle kvægbrugere kan dyrke lidt mere græs og opnå større klimaeffekt. Svineproducenten kan ikke gøre meget på den front. Hvis svineproducenten skal være klimavenlig med de muligheder, der er i dag, kan vedkommende nå langt større effekt ved at tænke i andre tiltag end, om soja importeres fra Sydamerika.
»Svineproducenten kan opnå en klimaeffekt ved at tænke i håndtering af husdyrgødning. For eksempel forsuring eller at gylle kommer til et biogasanlæg – jo hurtigere des bedre. Og i kornproduktionen kan man tænke på nitrifikationshæmmere, der formindsker udvikling af lattergas fra gødningen. Og så i det hele taget tænke på at have en høj produktivitet og et lavt spild. Det vil batte mere i forhold til klimaet«, siger Jørgen E. Olesen.
De metoder er nyttige, men kan aldrig føre til et CO2-neutralt landbrug, påpeger han.
»Der skal både nye teknologier og nye dyrkningssystemer til, hvis man skal nå så langt«, siger han.
Faktaboks
- Dansk landbrug er ikke blandt de mest klimavenlige i verden, når man medregner foderimport, konkluderer TV2 i artikel.
- Men om foder er importeret eller hjemmelavet rykker ikkemeget i klimaregnskabet, mener professor.
