Sojaprisen falder – men hvor længe?

Der er lagt op til det mest velforsynede sojamarked i verdenshistorien! Det startede med en rekordstor US-produktion. I Sydamerika ville man ikke stå i skyggen af den nordlige konkurrent, og kombinationen af det hidtil største sojaareal og en god vækstsæson har fastholdt forventningerne til en rekord-produktion på de sydlige himmelstrøg. Den store høstperiode ligger nu kun en måned foran os.

Lykkes det sydamerikanerne at leve op til høstforventningerne, når den globale sojaproduktion op på 314 mio. ton - verdensrekord. Slutlageret bliver på 91 mio. ton (verdensrekord) og er steget med 30 mio. ton på blot tre år. Lageret i forhold til forbruget er 3,8 måneders forbrug (verdensrekord).

Trods dette glansbillede omkring forsyningssituationen nægtede sojaprisen at flade ud i efteråret. Tværtimod steg den - fordi de meget små amerikanske overgangslagre fra høst 2013 skabte en så stor og akut efterspørgsel efter ny høstet vare, at den amerikanske transportsektor ikke kunne følge med. Den flaskehals blev overkommet i slutningen af december, og siden har prispilen peget nedad. Prisfaldene slår dog ikke fuldt igennem på de danske priser grundet den stærke dollar.

Hvor langt når sojaprisen ned?

Det afhænger i al overvejende grad af tre forhold:

1. Valutamarkedet! Selvom eurosvækkelsen (dollarstigningen) ikke forventes at være slut på nuværende tidspunkt, må der ventes en afmatning.

2. Lykkedes det sydamerikanerne at lande rekordhøsten? Der er endnu over en måned, til høsten er overstået, og derfor er intet givet. I takt med at slutfløjet for høsten nærmer sig under betydende vejrlig modgang, må det forventes, at markedet opgiver noget af risikopræmien med faldende priser til følge.

3. Kan det sydamerikanske transportsystem leve op til kravene? Et overset forhold midt i al snakken om rekordhøst. I forvejen er udvidelsen af transportsektoren ikke fulgt med produktionsudviklingen i Brasilien og Argentina. Inddrager vi majsen, er mængden af soja/majs, der skal håndteres i Brasilien og Argentina, på 10 år steget med 75 pct. eller 90 mio. ton - svarende til to tredjedele af EU’s hvedehøst. Eksporten er steget fra 46 til 87 mio. ton - eller med 87 pct. og husk på, at der kan være over 1.000 km fra produktionsområderne til eksporthavnene. Lastekapaciteten i havnene er heller ikke fulgt med eksportudviklingen.

Efter min opfattelse ligger den største risiko for en blokering af fortsatte prisfald på sojaen gemt i »punkt 3«. Et forhold som oven i købet kan have potentialet til at sende priserne opad, når først ny høst i Sydamerika for alvor skal håndteres og sendes ud i tilstrækkeligt tempo til det hungrende sojamarked. Der er dog næppe grund til at antage, at en sådan prisstøtte rammer markedet før »flaskehals-problemet« bliver synliggjort om en månedstid.

Så længe den sydamerikanske vækstsæson arter sig, og teknikken peger nedad for sojaprisen, afventes yderligere afdækning. Til gengæld mener jeg, at selvom man undgår vejrlige problemer, skal der foretages langsigtet afdækning - eller minimum delafdækning – inden presset på transportsektoren for alvor starter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle