Solcelleanlæg - afskrivning

Skatterådet har afgjort, at solcelleanlæg over 1 MW monteret på stativer på landjorden eller stativer på en bygning skal afskrives som et driftsmiddel på linje med traktorer, mejetærskere, vindmøller m.v., dog med en lavere afskrivningsprocent, som er 23 i 2009 og falder gradvist til 17 i indkomståret 2015.

Solcelleanlægget i den konkrete sag var en selvstændig enhed der kunne omdanne solens stråler til elektricitet. Andre typer solcelleanlæg integreres i selve bygningen. Disse vil typisk blive anset for installationer og dermed blive afskrevet med en afskrivningsprocent gældende for bygningen.

I den pågældende sag var der tale om solcelleanlæg i 10-mandsprojekter, der kostede fra 15 mio. kr. og opefter. Afgørelsen gør det mere interessant at investere i solcelleanlæg i personligt regi, hvis man som led i sin skattestrategi har behov for afskrivninger til at styre sin skattebetaling.

Solcelleanlæg opstilles typisk i lande som bl.a. Spanien, Tyskland og Italien, hvor man yder støtte til elektricitetsproduktionen, hvilket selvsagt forbedrer rentabiliteten i investeringen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle