Dyrkning af sortsblandinger i vårbyg, vinterbyg og hvede giver udbyttestabilitet - og kan med fordel blandes derhjemme
Enhver sort har sine stærke og svage sider. Når man blander to-fire sorter, øges den samlede genetiske variation i afgrøden, og man får bl.a. større robusthed over for sygdomme og bedre overvintring, end når sorterne vokser hver for sig. Planter i blandinger reagerer nemlig mere forskelligartet på stresspåvirkninger end sorter dyrket hver for sig. Og den øgede diversitet i blandinger sammenlignet med rene sorter kan betyde en øget konkurrenceevne over for de stresspåvirkninger, som kan reducere udbyttet. Det fortæller specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted fra Videncentret, Planteproduktion.
»Sorter, som er forskellige, kan ofte udnytte forskellige nicher over- og underjordisk. Sortsblandinger kan pga. forskelle i fordeling af bladmassen udnytte lyset bedre end rene sorter. Under jorden kan der også være forskelle på sorternes fordeling af rødder, så der er mulighed for at udnytte en større del af jordens vand og næringsstoffer,« siger hun.
Mere stabilt udbytte
Ved sortsblandinger opnås kun sjældent højere udbytter end i den højestydende af sorterne. Omvendt vil udbyttet også mindst være på niveau med eller højere end den lavestydende sort i blandingen. Så man opnår en robusthed ved at dyrke sorter i blanding og et mere stabilt udbytteniveau.
»Der er dog også ulemper ved sortsblandinger. Det kan være vanskeligt at afsætte kornet til brød og maltbyg, fordi opkøbere foretrækker rene sorter. Det kræver også en ekstra arbejdsgang på ejendommen, hvis man selv blander sorterne før såning. Og hos grovvarefirmaerne vil sortsblandinger ofte være senere til rådighed, da certificerede blandinger kræver en ekstra arbejdsindsats. Så en anden måde at minimere risikoen for udbytteudsving på kunne være at vælge flere forskellige sorter på ejendommen,« siger Marian Damsgaard Thorsted.Sortsblandinger er mest brugt i hvede og vårbyg, men er også velegnede i andre afgrøder. Den bedste kombination er ofte højtydende sorter, som ikke er nært beslægtede. Som tommelfingerregel er det en god idé at kombinere de bedste sorter fra forskellige forædlere, fordi de har forskellig oprindelse og dermed supplerer hinanden bedre end sorter fra samme forædler. Det er dog ikke realistisk, at der udbydes sortsblandinger med konkurrerende selskabers sorter. Så den bedste sortsblanding er derfor ofte en, man selv blander derhjemme.
