Spændt på frostens virkning

Vi har været heldige, mener Lau Hvid Hansen på Fyn, der bruger ventetiden på dræning.

"Vi er da noget spændte på, hvordan rapsen klarer frostvejr på så sent et tidspunkt, men vi har højst haft fire graders kulde, så det går nok," siger Lau Hvid Hansen.

Men var mere betænkelig ved situationen i æblerne, der er så langt fremme, at hårdere frost kunne have gjort skade.

"Vi kan sagtens se, at knopperne er tæt på at bryde, og det kunne være blevet kritisk, hvis vi havde fået en længere og hårdere periode med frostvejr. Men vi var heldige," tilføjer han med håbet om, at både påskens vinter og det våde vejr snart afløses af ægte forår.

Ræddike overvintrer

Af forårsarbejde er han indtil videre nået til at gøde raps, frøgræs og hvede med den første portion gødning. Og han har netop sprøjtet glyphosat på de arealer der blev stubharvet i efteråret, og som der nu skal sås vårbyg i. Han bruger en liter Glyphomax med 360 gram aktivstof pr. hektar.

Lau Hvid Hansen har desuden dyrket olieræddike som efterafgrøde på et betydeligt areal, og her var planen, at de skulle udvintre af sig selv, men trods den seneste tids frost er planterne på cirka 10 hektar stadig 40 cm høje, og nu må der også glyphosat til der - cirka to liter Glyphomax pr. hektar.

"Vi har pløjet det første af det areal, der har ligget brak siden 1992. Det fik tre liter glyphosat pr. hektar i efteråret, og det ser ud til at blive fint. Men vi blev stoppet af vejret," siger Lau Hvid Hansen.

"Det næste der skal ske er, at gyllen skal nedfældes. Det gør maskinstationen med en stor tre-hjulet nedfælder."

Dræner stadig mere

Ellers går en del af ventetiden med at dræne og reparere dræn - en opgave som er blevet større og større gennem de seneste år.

"Hullerne i marken er vokset i omfang, men årsagen er ikke, at drænene er i stykker. Når vi graver ned til drænrørene, finder vi tør jord under vandet i et meget kompakt lag, så det tyder på, at jorden er komprimeret af tryk. Så vi graver en kanal ned til drænene og hælder perlegrus ned på nogle af de laveste steder for at få det til at trække," siger Lau Hvid Hansen.

Han har ikke sukkerroer mere, men han har en mistanke om, at de otte-rækkede optagere, som tog sukkerroer op i de sidste år, har en del af skylden for den komprimerede jord.

"Gyllevogne kan også have bidraget til problemet, men det er ekstraordinært galt på to af de marker, hvor vi havde sukkerroer til sidst," siger den fynske planteavler.

smitt@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle