Spar på strømmen og udnyt foderet bedre

Effektivt foderforbrug er en oplagt måde at mindske udledningen af drivhusgasser. Svineproducenter bruger også meget el, men Christian Jensen har fundet måder at spare på strømmen.

Læhegnene omkranser Alleenlund, så man på afstand kun får øje på siloerne med foder til de 360 årssøer og 9.000 slagtesvin.

"Min far sagde, at læhegn var noget man fældede, men vi bor på en forblæst top, så jeg har plantet på livet løs, og det hjælper," siger Christian Jensen, Hadsten.

Det er altså ikke for klimaets skyld, han dyrker læhegn, men da træer og buske lever af luftens CO2-indhold og parkerer det i ved og rødder, er det med til at mindske drivhuseffekten.

"Det øger også udbytterne," indskyder Søren Kolind Hvid, specialkonsulent fra Landscentret Planteproduktion, med forstand på klimaeffekter.

Øgede udbytter uden ekstra gødning mindsker også udledningen af drivhusgasser.

Effektiv foderudnyttelse

Som svineproducent kan man også gøre noget ved klimaet ved at effektivisere foderudnyttelsen. Det har Christian Jensen netop gjort, og det lykkedes at nedsætte foderforbruget fra 2,95 til 2,8 FE pr. kg tilvækst ved at være med i projektet +25kr. pr slagtesvin.

"Vi har indført manualer og skemaer, og så har medarbejderne overtaget mit arbejde," forklarer han.

Det er nemlig systematik, og det at gøre tingene til tiden, der batter noget. Han glæder sig over, at forbedret foderudnyttelse ikke er en udgift, men derimod en øget indtægt.

Biogas oplagt mulighed

Den samfundsmæssigt absolut billigste måde at reducere CO2- og metanudledning er ved at putte gyllen i et biogasanlæg.

"Det gjorde jeg tidligere, men jeg var B-medlem i foretagendet og røg ud, da A-medlemmerne købte anlægget af Aarhus Kommune," siger han.

Ifølge Søren Kolind Hvid kan man reducere CO2-tabet med 40-50 kg CO2 pr. ton gylle. Det svarer til cirka 750 kg CO2 pr. DE eller ca. 1.050 kg pr. hektar ved 1,4 DE pr. hektar.

Christian Jensen savner egentlig ikke at levere gylle til biogas.

"Men hvis jeg kan separere gyllen, og så må fuldgøde med det våde, kan det måske få mig til at starte igen," siger han.

Sparer el

Christian Jensen har i flere omgange formået at sætte el-forbruget ned, og det giver også klimaeffekter. Hans elforbrug ligger på 300-400 kWh om dagen alene ved søer og smågrise, så der er noget at komme efter. I sin tid var ventilationssystemet med ligetryk, så luft skulle blæses ind og suges ud. Da det blev fornyet til et system med undertryk, faldt elforbruget betydeligt.

Det gjorde det også, da han for nylig fik nyt male-blandeanlæg til foder. Forbruget faldt 2.000 kWh om måneden. En del skyldes dog, at han ikke opvarmer fedttank med el i øjeblikket.

Christian Jensen køber strøm til spotpris og tjekker tit, hvornår strømmen er billigst. Så timer han anlægget, så det formaler og blander til små penge, typisk om natten. Det mindsker ikke strømforbruget men kan alligevel være en reel klimabesparelse.

"Det kan være overskudsstrøm, der ellers ville være udnyttet dårligt," siger Søren Kolind Hvid.

Halm og vind

Christian Jensen har i øvrigt også et par sideforretninger der ikke har med svin at gøre men gavner klimaet. Han har en vindmølle og leverer 1.200 ton halm til Dong. Det erstatter fossilt brændstof og mindsker indirekte udledningen af CO2.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle