Stålpriserne er rødglødende

Priserne på landbrugsmaskiner er flyvske som aldrig før. Stor efterspørgsel fra Kina og indisk markedsdominans har sendt priserne i vejret.

"Stål ser ud til at løbe løbsk igen", "De stålpriser man får tilbudt gælder maks. en måned" og "Priserne får et ordentligt hak opad hver anden måned", siger næsten alt om et overophedet marked for stål.

Prisen på verdensmarkedet har det sidste år været på den helt store elevatortur. Siden juli 2007 er et prisindeks over verdensmarkedsprisen på stål, udarbejdet af det verdensomspændende analysebureau Steel Business Briefing, steget med 90 procent.

Energi, kul og jern

"Omkostningerne er steget til fragt og til den energi, der skal bruges i produktionen af stål," lyder meldingen fra Kim Holst, direktør i Stålforeningen.

Derudover har stigende priser på de to afgørende råvarer for stålproduktion, kul og jernmalm, været endnu en faktor i stålprisernes voldsomme stigningstakt.

Kinas indflydelse

Kinas efterspørgsel efter det stål, der skal til for at opretholde den voldsomme aktivitet i den kinesiske byggesektor, sendte allerede i 2004 prisen på verdensmarkedet i vejret.

"Den store prisstigning i 2004 og igen i 2006 skyldes, at Kina gik fra at være ikke-stålproducent til at trække en tredjedel af verdensmarkedet."

"Da priserne steg, var de stålimportører, men nu er de selvkørende (med stålproduktion, red.) og har som sådan ikke indflydelse på verdensmarkedet."

Kinas entre på verdensmarkedet har dog haft stor indflydelse på andre aktørers relative markedsposition.

"Den gang Kina var ikke-eksisterende på markedet, fyldte de europæiske lande en pæn del, men vores markedsandel bliver mindre og mindre, og det giver mindre indflydelse på priserne og tilgængeligheden, så groft sagt får vi det, der er tilovers fra andre steder." Kim Holst tilføjer dog, at det ofte ikke er høj-kvalitetsstål, Kina og andre udviklingslande efterspørger, og dermed er Europa stadig ikke helt uden indflydelse på dette nichemarked.

Råmalm er guld værd

Ud over stigende priser på energi og råvarer peger Stålforeningen mod forandringer hos nogle af de store markedsaktører i stålindustrien, som forklaring på de store udsving i stålprisen.

"Der er sket en koncentrering i industrien. Man har fået et ønske om at dække flere led i hele forsyningskæden," vurderer Kim Holst.

"Man er gået fra horisontal integration, hvor en virksomhed var specialiseret i minedrift eller stålvalsning, hen imod mere vertikal integration, hvor man ejer hele forsyningskæden."

"At købe konkurrerende stålvalseværker er blevet utrolig dyrt, men dem der sidder på råmalm-minerne sidder bogstaveligt talt på en guldgrube. Hvis stålproducenterne indgår lange kontrakter om levering, så skal man have en sikker forsyning af råmateriale. Så får man fat i minerne, så har man jernmalmen, og ved samtidig at lave elværker så er man selvproducerende i stålproduktion."

To indere styrer markedet

Men i og med at markedet bliver mere koncentreret, er der også en større styring på markedet, lyder ræsonnementet.

"I dag ser vi to indere (ArcelorMittal og Tata Steel, red.), der styrer store dele af stålmarkedet. De styrer, hvor stålet skal sendes hen, til hvem det skal sælges og til hvilken pris. De dækker nu 17-18 procent af verdensmarkedet. Så er der en hel masse mindre producenter der står for resten af markedet."

Den dominerende markedsposition gør, at de allerstørste producenter nærmest kan diktere prisstigninger på stål. Deres argument er, at der nu er større omkostninger forbundet med produktion af stål. Men samtidig har deres opkøbsiver fået dem til at betale voldsomt store summer for konkurrerende producenter, og de beløb skal nu forrentes, hvilket igen kræver en stabil høj stålpris.

Dyrt at producere til lager

Stålforeningen ser derudover, at en snigende usikkerhed på markedet får kunderne til at trække i bremsen for ordrerne, og det fører til en ophobning af dyrt stål på lagre rundt omkring i verden. Den udvikling kan i den nærmeste fremtid medføre store likviditetsproblemer for såvel grossister som stålværker.

Udviklingen i fremtiden

"Med hensyn til prisen i fremtiden er vi er mere usikre, end vi plejer at være, så vi følger markedet meget nøje," siger direktør Kim Holst. Overordnet set er der kommet flere aspekter ind på markedet, og prisestimaterne bliver mere og mere forsigtige.

"Men vi tror, at prisen vil stabilisere sig på et højt niveau, cirka der hvor vi er i dag. Og det mener vi ud fra en forventning om, at det kommende stålforbrug i Indien ikke laver den samme prisbølge, som det der skete, da Kina kom ind på markedet."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle