Fodercentralerne omsatte for milliarder i de enorme anlæg. Spørgsmålet er nu, hvad de er værd - især hvis erstatning trækker ud.
Hvad er en brugt minkfodercental værd? Og kan man overhovedet finde ny anvendelse til de enorme anlæg?
Ikke engang formanden for Dansk Pelsdyr Foder, der er sammenslutningen af de ti danske minkfodercentraler, tør give bare et forsigtigt bud.
Til gengæld kan Birger Primdahl, der også selv var minkavler, ejer af et pelseri og er formand for et af landets største minkfodercentraler i Holstebro, tallene for branchen på fingrene.
Fodercentralerne lavede op mod 900.000 ton foder årligt, da minkavlen stadig var størst omkring 2015. I 2019 faldt niveauet dog til omkring 650.000 ton.
»Det betyder, at omsætningen i foderindustrien har ligget i et spænd på 1,5 til 2 milliarder kroner om året«, påpeger han.
Tagplader skal på plads
Nu står alle anlæggene tomme.
Alligevel løber udgifterne fortsat. For der skal stadig betales brandforsikring, og flere af anlæggene har ansatte til at sikre alt det praktiske.
»I Holstebro kan der hurtigt forsvinde 2-3 mio. kr. årligt til løn, udgifter, vedligehold, beskatninger og forsikringer«, anslår Birger Primdahl.
»Vi er jo nødt til at holde fabrikkerne intakte og passe på de værdier, der er. Hvis der går en tagplade af, skal den jo på igen, så vi bevarer værdierne«.
Hvor længe udgifterne skal løbe, før der kommer økonomisk afklaring for de minkavlere, der ejer fabrikken, vides ikke.
Birger Primdahl og den øvrige bestyrelse har en formodning om, at udgifterne vil blive dækket også efter nedlukningen i den kommende erstatning og ekspropriation, men det er endnu ikke afklaret.
»Vi tør ikke sælge fabrikken. Vi har en opfattelse af, hvad fabrikken er værd, men den er jo også bygget specifikt til at være minkfodercentral«, forklarer Birger Primdahl og tilføjer:
»Jeg tror, at en del af minkfodercentralerne ender med at skulle rives ned, for det er vanskeligt at anvende dem til noget helt andet. Men gode folk kan få kreative idéer, og jeg håber virkelig, at de kan bruges«.
Birger Primdahl understreger, at han ikke vil skælde ud. Han håber og tror på gode løsninger, der kan forhandles hjem med embedsfolk og politikere - og dernæst de taksationskommissionerne.
»Tidsforløbet er træls, men det kan ikke være anderledes. Der er ingen trylleknap. Lovgrundlaget skal på plads og det hele, men vi er sådan nogle mennesker, der ikke er gode til at vente. Vi vil hellere handle end at vente«, forklarer han.
