Peter Gæmelke har for nylig været i medierne med budskabet om, at Dansk Landbrug kan øge kornproduktionen med ca. en mio. ton.
Løsningen skulle være at hæve kvælstofnormerne til optimum og inddrage halvdelen af det tidligere brakareal.
På Østlige Øer vil vi imidlertid gøre opmærksom på, at en fagligt og miljømæssigt bedre fordeling af N-kvoten kan bidrage væsentligt både kvantitativt og kvalitativt og uden omkostning for miljøet. Vi skal simpelthen anvende kvælstoffet, hvor vi får størst udbytte af det.
Hvedeudbytter på god kornjord har været stabilt lave de seneste mange år på Østlige Øer, på trods af at der er udviklet mange sorter med stort potentiale.
Der kan sikkert også flyttes kvælstof fra majs- og græsnormerne, idet kvægbruget efter deres eget udsagn har rigeligt.
Det er også baggrunden for, at Østlige Øers Landboforeninger har henvendt sig til Det Miljøøkonomiske Råd med forslag om, at det danske normsystem for kvælstofgødskning i landbruget gøres til genstand for en nærmere analyse. Vi har foreslået, at der laves en landsdækkende analyse af de samfunds- og privatøkonomiske problemstillinger der er ved det gældende kvælstofregime, og at der på baggrund heraf udarbejdes forslag/anbefalinger til, hvorledes eventuelle ændringer kan balancere miljø- og naturmæssige, samfundsøkonomiske og privatøkonomiske hensyn.
Vi er af den opfattelse, at kvælstoftildelingen i Danmark er inoptimal, at den strider mod målsætningen om effektivitet i miljøindsatsen, og at de nuværende tilpasningsomkostninger er for høje.
Analysen kan komme til at indgå som en del af plangrundlaget for de landsdækkende vand- og Natura 2000-planer, der i øjeblikket er under udarbejdelse efter Miljømålsloven, der er Danmarks implementering af EU's vandramme- og habitatdirektiver.
Jeg opfordrer Dansk Landbrug til at tage emnet op til intern diskussion, inden vi pløjer den sidste brakmark op og dermed igen "stjæler" fra den robuste jord.
Peter Palle
formand for ØØL´s planteavlsudvalg
