Støt selvejetog andelstanken

Opfordring fra Benny Rasmussen, afgående formand for Gl. Viborg Amts Familielandbrug.

"Familielandbruget har i 2006 endnu en gang vist, at der er behov for organisationen." Det fastslog formand Benny Rasmussen, Højslev, på generalforsamlingen i Gl. Viborg Amts Familielandbrug. Benny Rasmussen henviste til både mælkereformen og til diskussionen i Arla Foods om gradueret mælkepris efter leverancens størrelse, så de store producenter ville opnå en højere kilopris end de mindre.

"Mit råd skal være, at vi også i fremtiden støtter andelstanken og selvejet," fortsatte formanden. Benny Rasmussen kom også ind på den turbulens, der har været internt i foreningen og som resulterede i afskedigelse af centerlederen. En del medarbejdere er desværre i mellemtiden søgt bort.

"Heldigvis har vi været så attraktive for kompetente medarbejdere, at vi har fået de fleste stillinger genbesat. Jeg mener derfor, uroen har styrket bestyrelse og medarbejdere, så vi nu mere end nogensinde er enig om at føre selskabet videre i en fælles ånd," sagde formanden.

Selv ønskede Benny Rasmussen dog ikke at fortsætte. Han blev afløst af Aage Steffensen, Mønsted. Generalforsamlingen blev afviklet på Asmildkloster Landbrugsskole. Cirka 40 medlemmer deltog.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle