Pløjefri dyrkning øger ikke udbyttet. Men det rummer en række andre fordele, som får stadig flere landmænd til at langtidsparkere ploven.
Der findes ikke præcise tal, der viser udviklingen for, hvor mange hektar der dyrkes pløjefrit i Danmark.
Men der er ingen tvivl om, at arealet er stigende.
Danmarks Statistik har lavet en opgørelse, der viste, at lidt mere end 12 procent af det dyrkede areal i Danmark blev dyrket pløjefrit i 2016.
I efteråret 2018 gav de usædvanligt gunstige forhold mulighed for, at en langt større del af arealet med vintersæd kunne etableres pløjefrit end sædvanligt.
Og med en række interessante resultater fra to langvarige forsøg med sammenligning af forskellige strategier for jordbearbejdning på henholdsvis sandjord og lerjord, vil flere formentlig prøve kræfter med pløjefri dyrkning i fremtiden.
De langvarige forsøg viser, at der ikke er en udbyttegevinst ved at undlade pløjning. Men forsøgene viser samtidig, at indtjeningen kan forbedres med 300-850 kroner pr. hektar ved at dyrke jorden pløjefrit. Det skyldes, at der ved pløjefri dyrkning er mulighed for at reducere maskinomkostningerne og forbruget af tid og dieselolie.
Derudover er der en række andre målbare fordele ved at dyrke jorden pløjefrit.
Men pløjefri dyrkning er ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle.
For selv om dyrkningssystemet har nogle åbenlyse fordele, rummer det også udfordringer. Det gælder især i forhold til græsukrudt og snegle.
Ny viden
Det er vanskeligt og dyrt at lave forsøg, der belyser gevinsten ved at drive jorden pløjefrit over en længere årrække.
Alligevel tør Annette Vestergaard, specialkonsulent hos Seges, godt konkludere på de to langvarige forsøg med sammenligning af forskellige strategier for jordbearbejdning.
En af de ting, der har overrasket i forsøgene, er, at der på sandjord har været bedre økonomi i at pløje hvert andet år frem for pløjning hvert år.
»Vi har tidligere sagt, at pløjning ’nulstiller’ de gavnlige effekter, der opnås i det pløjefri dyrkningssystem. Forsøgene viser, at det ikke passer på sandjord«, siger Annette Vestergaard.
Hun tilføjer, at forsøgene også har rokket ved den hidtidige opfattelse af, at vårbyg havde det svært i det pløjefri dyrkningssystem. Det har ikke været tilfældet.
Bundlinjen for dyrkning af vinterhvede har til gengæld klaret sig overraskende dårligt i det pløjede system - sammenlignet med pløjefri dyrkning og pløjning hvert andet år. Det gælder især første års vinterhvede.
Mere frugtbar jord
En af de fordele, som er blevet fremhævet ved pløjefri dyrkning, er, at jorden bliver mere frugtbar.
Et af argumenterne for dette er, at man ved at undlade pløjning undgår at ødelægge de makroporer og regnormegange, som sikrer en god afdræning og et godt luftskifte i jorden.
Et andet argument er, at man ved pløjefri dyrkning øger mængden af organisk materiale i jorden, og at det har en række positive egenskaber i forhold til jordens dyrkningsegenskaber.
De langvarige forsøg med pløjefri dyrkning viser ifølge Annette Vestergaard, at bestanden af regnorme øges betydeligt, når man undlader at pløje. Forsøgene viser også, at antallet af springhaler og mider øges, når pløjning undlades. Det giver en større biodiversitet i jorden, og en større biodiversitet ses som en indikator for, at jorden er sund.
Annette Vestergaard mener dog sagtens, at man kan øge mængden af organisk materiale i jorden, selv om man pløjer. Det afhænger nemlig i høj grad af sædskiftet og af, hvor store mængder halm, efterafgrøder, husdyrgødning og andet organisk materiale der tilføres jorden.
Ikke godt for alle
Pløjefri dyrkning er især oplagt på bakket lerjord, hvor det kan være svært at lave et godt såbed efter pløjning, ligesom det kan være et godt værn mod sandflugt på meget let sandjord. Modsat kvitterer siltjorder og andre kompakte jorder ofte for at blive løsnet og varmet op af en plov. Men pløjefri dyrkning stiller krav til sædskiftet.
På ejendomme med meget vintersæd kan pløjefri dyrkning give problemer med græsukrudt og snegle, ligesom problemukrudt på ejendomme med specialafgrøder kan koste store udbyttetab og resultere i en ringere kvalitet af færdigvaren.
En af fordelene ved at pløje er nemlig, at både afgrøden og ukrudtet ofte fremspirer meget ens. Det giver bedre muligheder for en effektiv bekæmpelse af ukrudt.
