Stadig store problemer i udkanten

Dårlige muligheder for huslån, job og internet skræmmer virksomheder og unge væk.

Danmark er et af de lande i EU, hvor fraflytningen fra landdistrikterne går hurtigst. Sådan lød det i medierne tidligere på ugen. Men snart efter lød den glade nyhed: I flere kommuner går fraflytningen ikke så stærkt som tidligere. Nogle yderkommuner har ligefrem fået flere indbyggere, og ældre strømmer ud på landet.

Så, går det egentlig godt eller skidt? Det har LandbrugsAvisen spurgt Jørgen Møller, lektor i landdistriktudvikling på Aalborg Universitet, om.

»Statistik kan bruges og misbruges, det handler jo om, i hvilke perioder man starter beregningerne. Begge dele kan sagtens være rigtigt - at der er forsvundet flere fra landdistrikterne siden 2009 end i de fleste andre EU-lande, og samtidig, at det ikke længere går helt så stærkt.«

Er det en varig tendens, at det ikke går så stærkt?

»Det skal man have flere års resultater for at vide. Der er altid toppe og dale i statistikkerne. Jeg tror ikke, man skal løfte armene for højt. Forleden hed det, at koden er knækket i Svendborg. Det viste sig kun at være i et sogn i kommunen. Den lille glade nyhed er et lille pip. De store problemer er ikke løst i landdistrikterne endnu.«

Er fraflytning fra landdistrikterne skidt?

»Det er et spørgsmål om, hvor stor geografisk ulighed vi vil have. Der er store forskelle på løn, levevilkår, sundhed og mange andre ting, når vi ser på landdistrikterne. Regeringen har lavet et landdistriktsministerium, det er et signal om, at de synes, det er vigtigt at se på udviklingen der.«

Hvorfor forsvinder folk?

»Fordi der ikke er job, og fordi busruterne og skolerne lukker, så børn har langt til skole og idræt. Uddannelsesinstitutionerne ligger også langt væk, så de unge søger mod byen. Politikerne har også været med til at lave reformer, der tømmer landsbyerne for akademiske job.«

Hvorfor flytter folk ikke derud – det var vel et billigt sted for unge at købe hus?

»Ejendomsmarkedet i landdistrikterne er meget fastlåst, og man kan nærmest hverken købe eller sælge, fordi kreditgiverne ikke vil belåne ejendommene. Selv om de er meget billige. Det kræver også, at man vil køre langt for at få job eller er klar til det, hvis man skulle miste sit job eller har lyst til at prøve noget andet. Et andet problem er, at der mange steder ser slidt og trist ud med forladte huse og butikker. Det vil folk ikke se på.«

Hvad med virksomhederne?

»Moderne virksomheder kræver for eksempel ordentlige mobilforbindelser og bredbånd. Mange steder er det alt for dårligt, og så holder de sig væk.«

Er der ikke vælgere nok til, at det interesserer politikerne?

»Der bor en mio. i landdistrikterne, så der er måske 500.000 stemmer. Men de er meget forskellige mennesker, så de kan ikke tiltrækkes af ét parti.«

Hvad kan politikerne gøre?

»Der kommer mange forslag lige nu. En af vejene kunne være, at man samarbejder flere kommuner imellem om at skabe job i stedet for at konkurrere med hinanden om det.«

Faktaboks

  • Siden 2009 er befolkningen i landdistrikter faldet med 5,2 procent
  • I samme periode er befolkningen i større byer steget med 7,6 procent

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle