Staten dropper storstilet naturpleje-projekt uden evaluering af 20 års indsats

Operation Engsnarre« i Varde Ådal er et af Danmarkshistoriens største og dyreste naturpleje-projekter til 170 millioner kroner. Men nu udløber de 20-årige MVJ-aftaler, og Miljø- og Fødevareministeriet har ingen planer om at videreføre ordningen på de ca. 2.500 hektar.

Det sker uden, at der er udarbejdet en samlet evaluering af, hvad indsatsen i området har betydet.

»Jeg synes, det er synd, hvis naturplejen i området bare skal falde væk. Jeg ville ønske, man lavede en evaluering, så vi kan se, hvad der er gået godt, og hvad, der er gået skidt. Der må da være en mening med galskaben,« siger landmand Ole Andresen, Billum.

Han er, som mange andre lodsejere, der medvirker i naturpleje-projektet »Operation Engsnarre« i Varde Ådal, i vildrede om fremtiden for de 35 hektar, han deltager i ordningen med, når aftalerne drypvis udløber fra august 2017 og til og med 2022.

Ville helst fortsætte

I Miljø- og Fødevareministeriet henviser man til, at landmændene kan fortsætte i nyere, typisk fem-årige naturplejeordninger, som f.eks. plejegræsordningen.

Men ikke alle vil være sikret deltagelse i de nye ordninger, og det ærgrer den naturinteresserede Ole Andresen.

Han ville helst fortsætte i »Operation Engsnarre«, også selvom tilskuddet blev reduceret. Især hvis ordningen blev mere fleksibel, så han kunne tilføre lidt husdyrgødning, som han mener vil gavne både ham og fuglene.

»50 kg N pr. hektar ville gøre en verden til forskel for min græsproduktion. Og en smule husdyrgødning ville være godt for fuglelivet. Har du lort, har du også insekter.«

Ole Andresen får i øjeblikket ca. 3.300 kroner i tilskud pr. hektar.

Sprøjter og gøder ikke

Ole Andresen, og før ham hans far, har deltaget i »Operation Engsnarre« i snart 20 år.

Ordningen skulle gavne både naturen og vandmiljøet i Vadehavet, og ikke mindst rette op på forholdene for sjældne engfugle som brushane, stor kobbersneppe og den lille hønsefugl engsnarren. De forsvandt fra 1960erne og frem i takt med den intensive græsdrift med op til 400 kg N pr. hektar, som vandt frem i perioden, hvor EU gav store tilskud til proteinfoder.

Men med Operation Engsnarre, der blev til i et samarbejde mellem den daværende Skov- og Naturstyrelse, Ribe Amt og lokale landbrugsorganisationer, blev store områder i å-dalen fra 1997 og frem friholdt for gødning og pesticider med ret klækkelige MVJ-tilskud.

Fuglen er fløjet

Effekten af de to årtiers naturpleje er der i dag delte meninger om, fordi der ikke er sket en systematisk overvågning efter kommunalreformen med nedlæggelsen af amterne i 2006.

Det har Miljø- og Fødevareministeriet tidligere bekræftet overfor LandbrugsAvisen.

»Der er mange, der har en holdning til, om projektet har gavnet noget for nogen. Men ikke en videnskabelig én,« siger Preben Friis-Hauge (V), medlem af Varde Byråd.

Nogle mener således, at fuglelivet ikke har profiteret af indsatsen, fordi omlægningen af driften på arealerne ikke har været radikal nok. Andre mener, at planterigdommen er markant forøget, og at den afgræsning, som nogle ønsker mere af, slet ikke er mulig på store dele af arealet på grund af risikoen for springflod i det unikke område.

Engsnarren og dens karakteristiske snerren har ingen hørt eller set i adskillige år.

»Jeg er en af de få, der har set engsnarren, men det er mange år siden. Så den er nok flyttet,« siger Ole Andresen.