Vertikalblanderen har lodrette og koniske blandeorganer. Det er et velegnet princip til mobilblandere i størrelser fra 30 .
De største mobilblandere på 40-45 er alle vertikalblandere, der har lodrette blandesnegle. Årsagen er, at dette blandeprincip er bedre egnet til store blandekar end vandrette blandeorganer (snegle-, haspe- og padleblandere).
"Der er grænser for, hvor lange vandrette blandeorganer kan være. Jeg vil antage, at padle-, haspe- og snegleblandere derfor har en størrelses-grænse op mod 30 ," siger konsulent Mads Urup Gjødesen, Dansk Kvæg, Landscentret.
Krav om én blanding
Det kan være meget effektkrævende at igangsætte en stor og fyldt padle-, snegle- eller haspeblander. Der er eksempler på, at læsset kan give så stor friktion mod blandekarrets sider, at koblingen til traktorens pto ikke kan magte det, selv om traktoren ikke er for lille. Den form for friktion forekommer ikke i vertikalblandere af samme størrelse. Forklaringen er de lodretstillede og konisk formede blandesnegle.
Mads Urup Gjødesen vurderer, at en 40-45 stor vertikalblander er passende til besætninger på op til 350 køer, når det er et krav, at der kun skal fremstilles én blanding i døgnet.
En mindre blander kan selvfølgelig også fremstille og udfodre tilstrækkeligt foder. Men af arbejdsmæssige årsager er det vigtigt, at den mobile vertikalblander er så stor, at man kan nøjes med at blande én gang i døgnet.
"Man må ikke glemme, at især store blandevogne og traktorer stiller krav om kørefaste pladser og markveje. Det sætter nogle grænser, man må være opmærksom på. Kørsel med tunge vogne og traktorer på opkørte arealer giver snavsede dæk, så foderet forurenes. Det bevirker, at køerne vrager foder, der så skal bortskaffes. Det er arbejdskrævende og spild af foder," siger han.
Stationære anlæg
"Det er mit indtryk, at stationære anlæg har erobret markedsandele på bekostning af mobilblandere, når det gælder større staldanlæg.
Større stationære anlæg kræver imidlertid, at plansiloerne placeres forholdsvis tæt på det stationære blandeanlæg, hvilket er pladskrævende. Det er imidlertid nødvendigt af arbejdsmæssige årsager, at foderet kan transporteres med en læssemaskine direkte fra silo til det stationære blandeanlæg," understreger Mads Urup Gjødesen.
Han understreger, at det ved besætningsudvidelser er vigtigt at analysere og vurdere behovet for transport- og blandekapacitet.
"Er der for eksempel et behov for at fremstille en mindre mængde fuldfoder til opdræt og kvier, så må man i så fald huske, at der er en bundgrænse for, hvor små portioner foder en given mobilblander kan fremstille. Som tommelfingerregel skal mindst 30 pct. af blandekarret fyldes, for at blandefunktionen kan ske tilfredsstillende," siger Mads Urup Gjødesen.
