Status på udfasning af zink i andre EU-lande

Tilbagekaldelsen af markedsføringstilladelserne omfatter alle EU-lande, og hvert land har fået op til fem år til at udfase zink-produkterne.

Det er afgørende, at udfasningen af medicinsk zink sker på lige vilkår for alle EU-lande, og derfor følger Landbrug & Fødevarer og Seges Svineproduktion udfasningen af zink tæt i de andre EU-lande.

Der er ingen tvivl om, at udfasningen af medicinsk zink bekymrer mange svineproducenter i EU. Særlig set i lyset af, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer nogen alternativer, der kan erstatte brugen af medicinsk zink. Og der vil efter alt at dømme næppe blive tale om én løsning eller ét produkt, men snarere om en palette af værktøjer/koncepter, der skal udvikles, afprøves og dokumenteres, og herefter implementeres i praksis i besætningerne. Samtidig oplever flere EU-lande en stigende opmærksomhed omkring forbruget af antibiotika til grise, og de står derfor samtidig overfor krav til reduktion af forbruget af antibiotika.

På det seneste møde i dyresundhedsgruppen under den europæiske landbrugsorganisation, Copa Cocega, bad Landbrug & Fødevarer om en status på indsatsen med at udfase medicinsk zink i de enkelte lande.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle