Ingen steder i Danmark er hårdere ramt af efterafgrødekravene og datotyranniet end Vest- og Nordjylland. Morten Agger, næstformand i foreningen Fjordland, er da også både vred og frustreret over de forhold, medlemmerne må slås med.
Vi er historisk to-tre uger efter de østlige egne, så det er klart, at der er voldsomt pres og stress i forhold til at få etableret efterafgrøderne. Vi når helt sikkert ikke i land alle steder. Det er frustrerende både i forhold til vores produktion og indtjening, men i høj grad også fordi det simpelthen er en ren skueproces. Vi kunne med flere virkemidler og mere fleksibilitet levere en langt bedre miljøindsats samtidigt med et bedre forløb af produktionen. Det er træls at stå her og have haft to gode høstdage, og der kun er otte dage til fristen udløber,« siger Morten Agger.
Han peger på, at der produktionsmæssigt skal gåes alt for meget på kompromis med det gode og rigtige landmandskab for at kunne opfylde kravene og undgå træk i kvælstofkvoten.
»Det er reelt set ødelæggende for sædskiftet. Mulighederne bliver enormt begrænsede. Jeg kunne acceptere efterafgrødekravet, hvis det beviseligt var effektivt og den eneste måde at sikre miljøet på, men det er jo ikke tilfældet. Det handler jo om at få suget noget kvælstof op, og man kan kun føle sig til grin, når man etablerer en efterafgrøde, som har meget svært ved at få fat, kun for at overholde reglerne,« mener Morten Agger, som også peger på, at efterafgrødekravet sætter bjærgning af halm under stort pres.
Høste umodent korn
Han mener, at politikerne opfører sig uanstændigt ved ikke at forholde sig til de konkrete forhold og gå ind i arbejdet med at sikre flere virkemidler og fleksibilitet.
»Man skal ikke tage fejl af, at vi gerne vil levere en indsats for vandmiljøet. Men regulering skal være intelligent. Det er absurd, at vi skal høste umodent korn, eller at vi skal bruge store mængder energi på at tørre korn. Det er i hvert fald ikke til gavn for hverken miljø eller klima. Jeg kan kun opfordre politikerne til at se på, hvor skadelige reglerne i virkeligheden er, og hvor lidt godt de gør for miljøet. Et besøg i virkeligheden ville være en øjenåbner for mange. Jeg stiller gerne op, hvis nogen politikere har mod på et realitetstjek,« siger Morten Agger.
