Storbritannien: Stærkt pund gør krisen værre

Når vinteren nærmer sig, vil mange britiske mælkeproducenter give op, vurderer chefrådgiver for NFU.

Engelske landmænd døjer også med lave priser på mælk. Arla, der står for en tredjedel betaler fra august 23 pence pr. liter, cirka (2,40 danske kr.) men mælkeprisen i Storbritannien varierer ifølge chefrådgiver på mejeriområdet, Sian Davies, hos National Farmers Union (NFU), meget.

»Prisen svinger fra 32 til 15 pence pr. liter, og nogen får så lidt som 10 pence,« siger hun.

10 pence er kun lige over en kr. pr. liter.

Prisen er langt under produktionsprisen, påpeger hun.

»De dygtigste kan producere til 24-26 pence, men for gennemsnittet er det snarere 30 pence,« siger hun.

Altså over 3 kr. pr. liter.

Lige nu nok lidt lavere, da køerne kan gå på græs og æde.

Ifølge Sian Davies lider britiske mælkeproducenter også under, at kursen på pund er høj i forhold til Euroen. Det gør import attraktiv. Storbritannien er 81 procent selvforsynende og eksportmarkederne vil gerne sælge til landet og presse prisen.

De britiske politikere gør ikke noget ved mælkeproducenternes problemer.

»De forventer, at markedet hviler i sig selv,« siger hun.

NFU prøver at få mejerier og daglivarehandel til at købe britisk mælk og forklare, hvorfor det er vigtigt at give en rimelig pris.

»De kører nogle ’køb britisk mælk’ kampagner lige nu,« siger hun.

Men hvis den lave pris fortsætter er hun ikke i tvivl om, at mange mælkeproducenter må give op.

»Når vinteren nærmer sig, og køerne ikke længere kan hente billigt foder i marken, vil mange beslutte sig for, at de ikke kan fortsætte,« siger hun.

Storbritannien har en produktion svarende til 81 procent af det indenlandske forbrug. 85 procent af produktioen afsættes på hjemmemarkedet. 50 procent er frisk drikkemælk, 25 procent går til produktion af ost, og 25 procent indgår i andre produkter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle