Store kvæg- og svinebedrifter solgt til andre landmænd. Fødevareministeren skrev overordentligt rosende kronik, endda i Politiken.
Cash is king« - eller på dansk: »Har du penge, så kan du få«. Sådan er den grundlæggende læresætning i al form for virksomhed, og det gælder i høj grad i et så kapitaltungt erhverv som landbruget.
Rauff Groups overtagelse af fynske Eskelund, som du kan læse om andetsteds i avisen, er et godt eksempel. Familien Rauff har med forretningsmæssigt talent opbygget en stærk koncern med landbrug både i Danmark og udlandet, bl.a. som medejer af succes-firmaet Goodvalley. Det seneste regnskab viste en egenkapital på 333 mio. kr. og en gæld på beskedne 37 mio. kr. Det giver muskler, så man kan slå til, når tilbud viste sig. Bl.a. købte man i 2019 en luns af AC Farming efter konkursen, og nu overtager man altså Eskelund, der for få år siden var Danmarks største.
En dræbende gæld
Eskelund var i den modsatte situation med en giftig swap-gæld, der altså endte med at koste familien gården. Det samme skete i ugens løb for mælkeproducenten Martin Alstrup Kristensen fra Tarm.
»Vi har lavet overskud i de sidste par år, og vi står vel nok til vores bedste resultat nogensinde. Desværre har jeg en renteswap, der er negativ lige nu med 11 mio. kr., og banken ville ikke mere«, fortalte han landbrugsavisen.dk efter selv at have begæret konkursen.
De store samler op
I forrige uge blev en kvæggård ved Brædstrup med 900 køer, der var sat til salg for 83,5 mio. kr., overtaget af næsten-naboen Karl Skeldal, der fremover kommer til at malke over 2.000 køer.
»Det kom ret pludseligt, at ejendommen blev udbudt til salg. Vi gav et bud på den og fik nøglerne og ansvaret 4. september«, fortalte han på landbrugsavisen.dk.
Der har været flere lignende eksempler i den seneste tid, hvor solide og driftssikre landmænd tager over, når kolleger rammes af gældsfælden. De helt store bedrifter er vokset massivt siden finanskrisen. I 2009 havde Danmark 133 kvægbrug med en produktion på over 3.000 ton - ti år senere var antallet firdoblet til 537.
Hver femte kvægbrug er dermed i den klasse, og billedet er det samme i svinesektoren. Finanskrisen, landbrugets gæld og de giftige swap-lån har skubbet til en udvikling, der var i gang i forvejen. Stadig mere af produktionen sker hos professionelle virksomhedsejere, der kan styre både grise, køer, gældsforpligtigelser og investeringer i ind- og udland - og tjene penge. Dermed kommer landbruget til at ligne alle andre erhverv, men nok stadig ejet af landmandssønner og -døtre.
Ven med Mogens
I landmandskredse er det god tone at skælde ud på Socialdemokratiet, men det er ifølge fødevareminister Mogens Jensen helt urimeligt. »S har været landbrugets ven i snart 100 år«, skrev han onsdag i en kronik, endda i Politiken, der næppe er det medie, hvor man scorer flest point på at rose vores erhverv.
Mogens Jensen trækker linjen tilbage til den første socialdemokratiske landbrugsminister Kristen Bording og mener, at hans parti gang på gang har hjulpet landbruget i krisetider. Han slutter med en formulering, vi nok ikke kunne have skrevet bedre selv:
»Vi fremstår i dag som et af de mest moderne landbrug i verden... Jeg ønsker i fællesskab med landbruget at skabe bred politisk tilslutning til de fremtidige rammevilkår, så der bliver sat en klar retning, landbruget kan se sig selv i...så (landmænd) frimodigt kan investere uden frygt for, at linjen ændrer sig efter et valg«.
Det lyder da lovende.
