Årets høst varierer fra katastrofe til gode udbytter. Generelt dog langt under normalen, grundet tørke.
Høsten 2018 vil gå over i historien ikke alene som det tørreste år, siden man begyndte at måle nedbøren, men også som det år, hvor der var størst forskelle i udbytte naboer imellem. Det mener Troels Toft, sektordirektør for planter, Seges.
»I år er der større lokale end regionale forskelle. Det afhænger af, hvordan de lokale byger er faldet, bonitetsforskelle, strukturskader, organisk stof i jorden og selvfølgelig vandingskapacitet, hvor man kan vande«, siger han.
Vandet majs kan gå hen og give rekordudbytter, og enkelte forventer 25 procent merudbytter. I de dårligste marker tales der om 15 procent af normaludbyttet. Helt galt er det, hvor bestøvningen er svigtet.
Generelt tegner det til 40 procent udbyttetab i økologisk majs og 30 procent i konventionel.
Værst i vårsæd
Generelt har vintersæd klaret sig bedre end vårsæd, og vinterraps har klaret sig helt rimeligt.
I slætgræs gav 1. slæt normalt udbytte de fleste steder. 2. slæt var halvt, mens der ikke har været et 3. og 4. slæt. Troels Toft håber på et 5. slæt, men har svært ved at forudsige udbyttet.
»Vi ved, at græs kan vokse hen i efteråret, men lige nu er græsset gået helt i stå, fordi det har været over 24 grader, og vi ved ikke, om det kan gå i gang, når det først er stoppet, selv om der kommer vand«, siger han.
Samtidig er mange udlæg tørret væk – det samme gælder frøgræs.
Dermed kan frøgræs være belastet fremadrettet, men ellers har mange frøgræsmarker klaret den tørre sommer bedre end de fleste andre afgrøder med stærkt svingende udbytter, men i gennemsnit 85 procent af normalen.
Omvendt gælder det for spinatfrø, der har et forholdsvis dårligt rodnet. Her ligger udbytteforventningerne helt nede på cirka 50 procent af det normale.
30 procent mindre i kartofler
I kartoffelmarkerne går det hårdt ud over de uvandede. I Nordjylland er cirka 40 procent ikke vandet. Spisekartofler og læggekartofler ligger både på vandet og uvandet jord, og både mængde og kvalitet vil være udfordret. I sin seneste prognose har Seges regnet med minus 30 procent i lægge- og spisekartoffelmarkerne og minus 20 procent i stivelseskartoffelmarker.
»Man kan håbe på en solstrålehistorie i stivelseskartofler, så de når at komme med et fornuftigt udbytte«, siger Troels Toft.
Uklarhed om sukkerudbytte
Sukkerroesituationen vil afhænge meget af, om der kommer vand. Så vil de normalt kompensere, men det kræver tid at få væksten i gang igen.
»Det vil kræve, at kampagnen udsættes, hvis man skal hente et fornuftigt udbytte«, påpeger Troels Toft.
P.t. regner Seges med et udbytte 15 procent under normalen.
Faktaboks
Sådan adskiller maj til juli sig fra normalen
- Mindste nedbør siden 1874. I alt 60 mm. Normalen er næsten 200 mm
- Højeste temperaturer siden 1874. 16,8 grader C i gennemsnit, 2,5 grader over normalen
- Største vandunderskud, siden målinger begyndte i 1970. Vandunderskud 330 mm. Normalen er 100-150 mm
- Flest solskinstimer (1.000), siden målinger startede i 1920. Normalt cirka 775 timer