Store og mindre ændringer

Fra 1. januar 2011 skal der som noget helt nyt betales moms ved erhvervsmæssigt salg af fast ejendom. Det gælder for eksempel ved salg af nye bygninger med og uden jord og ved salg af byggegrunde. Privates salg af bolig er derimod fortsat momsfritaget.

Multimedieskat

Fra 2010 kommer der en såkaldt multimediebeskatning. Både landmænd og lønmodtagere skal medregne 3.000 kr. i indkomsten, hvis de gennem arbejdet har adgang til computer, internet eller fri telefon, der også kan bruges privat.

Medarbejderobligationer

Fra 2010 fjernes skattefordelen ved de såkaldte medarbejderobligationer, der har givet en stor skattefordel til især de højtlønnede ansatte i mange virksomheder.

SP-ordningen

Man kan i perioden 1. juni - 31. december 2009 få udbetalt sine midler i SP-ordningen, efter tilbageholdelse af en skat på 35 procent af de første 15.000 kr. og 50 procent af resten.

Grøn check

Personer med lav eller mellemstor indkomst får en grøn check på 1.300 kr. for voksne og 300 kr. pr. barn (maks. to børn). Checken aftrappes ved indkomster over 360.000 kr.

Genvundne afskrivninger

Hidtil har der været et nedslag på 10 procent, så kun 90 procent af de genvundne afskrivninger på bygninger blev beskattet. Fra 2010 skal de genvundne afskrivninger beskattes fuldt ud.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle