Store vogne udfordrer ensilagekvaliteten

Græsland 14: Gummigeder og traktorer får travlt i silo og stak under sammenkørslen, når frakørselsvognene og snitterne bliver større og større.

Flere vognproducenter præsenterede nye store frakørselsvogne på Græsland i størrelsen 55-60 kubikmeter. Kløvergræsset, der blev skårlagt, revet og snittet - og andre af de medvirkende maskiner, blev ensileret i en stor markstak.

Den tiltrak sig naturligt nok en del opmærksomhed under arrangementet. Det var tydeligt at se, at selv om der også var mindre frakørselsvogne imellem, så var det er stor udfordring for geder og traktorer at følge med og nå at præstere en fornuftig og jævn ilægning og sammenkørsel.

Combi-svans magtede opgaven

Mange blandt tilskuerne kunne genkende udfordringen med at følge med i stakken i forhold til en konstant stigende kapacitet i marken med stærkere finsnittere og større vogne og kommenterede på, at græsset i markstakken fjedrede op til 20 cm efter udjævningen og pakningen. Simpelt hen fordi der ikke var tid nok til at køre græsset ordentligt sammen, inden næste læs kom.

Maskinstationsejer og opfinder Erling Kjærs kombisilosvans vakte i øvrigt en del positiv opmærksomhed med sin gode evne til at håndtere udfordringen med store bunker aflæsset græs foran stakken. Med greben blev bunkerne skubbet godt og jævnt op og fordelt over stakken, mens rotorharven jævnede foran traktorbaghjulene. Derved kom arbejdet ret tæt på de anbefalede ti cm lagtykkelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle