Stort Agromek under opsejling

Tilmeldingerne strømmer ind til Agromek 2012, der tegner til at blive lige så stort som i 2010.

Der venter et stort Agromek til november, for alle sektorer bakker om op udstillingen, der vil omfatte et fuldt program af maskiner og udstyr til mark og stald.

Faktisk modtager udstillingen stadig tilmeldinger, selvom fristen officielt er udløbet.

»Vi forventer, at udstillingen bliver en af de største - som den seneste i 2010 med 13 haller på i alt over 70.000 m2,« siger Agromeks direktør, Jan Tjørnelunde.

»Sidste gang benyttede vi for første gang den nye hal, Boxen. Den får vi også brug for i år, hvor vi blandt andet skal have hele malkemaskinesektoren med, oplyser han.«

Samtidig har flere udstillere af specielt markmaskiner ønsket sig større stande.

Med så stor en opbakning til Agromek i november kan Agromeks formand, Sten Andersen, ikke forstå, hvorfor der arrangeres en ekstra udstilling lige efter.

»Jeg har svært ved at se behovet for en udstilling i januar 2013, som andre åbenbart forbereder, når der er så stor opbakning bag Agromek 2012,« siger Sten Andersen.

»Agromek er midt i en udviklingsfase med det formål at styrke udstillingen. Vi har derfor nedsat et udvalg af udstillere fra alle sektorer, der er repræsenteret på Agromek,« fortæller Sten Andersen og uddyber:

»Senere vil vi også inddrage de besøgende, og det sker, fordi vi ønsker en stærk udstilling, som udstillere og besøgende finder tiltrækkende og nyskabende«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle