Miljøstyrelsens måde at beregne fosfortab fra lavbunds- og vådområdeprojekter er den bedst mulige ’på det eksisterende vidensgrundlag’. Det skriver styrelsen i en replik til LandbrugsAvisens artikler i sidste uge.
Miljøstyrelsen afviser, at styrelsens modelberegninger af fosforudledning fra lavbundsprojekter er fejlbehæftede og overdriver risikoen for tab af fosfor samt, at regnearket ikke giver mulighed for en konkret vurdering af projekter.
»Det er ikke korrekt«, skriver styrelsen i et svar på en artikel i LandbrugsAvisen i sidste uge, »Teoretisk fosfortab spænder ben for kimaprojekt«.
Svaret er lagt ud på Miljøstyrelsens hjemmeside, vandprojekter.dk.
Forkert at bruge nutid
På styrelsens hjemmeside lå i forvejen en redegørelse for en fejl i selvsamme fosforark.
Fejlen i regnearket har betydet, at risici for fosfortab i en række lavbunds- og fosforprojekter har været overvurderet med en faktor 2 i fem år, fra 2013 og frem til oktober 2018.
Men fejlen er nu rettet. Derfor var det en fejl, når LandbrugsAvisen bruger nutid i kritikken af fosforregnearket, påpeger man i Miljøstyrelsen.
Herfra understreger man, at landets førende eksperter vurderer, at metoden til beregning af fosforfrigivelse er den bedst mulige ’på det eksisterende videngrundlag’.
Styrelsen understreger også, at der i regnearket skal benyttes lang række konkrete data fra enkelte projekter.
Fastholder kritik
I Vejen Kommune holder fagkoordinator Sally Huntingford fast i sin kritik af fosforregnearket, som hun betegner som ’rigidt’.
Det giver bl.a ikke mulighed for at lægge data ind fra jordlag under 30 cm dybde, hvor de vigtige strømningslag ligger, siger hun.
Det giver heller ikke mulighed for at inddrage fosfortab fra arealer FØR et projekt. Det kan derfor blive kasseret, selvom det reelt reducerer fosfortabet i et område.
Hun efterlyser derfor fortsat forbedrede muligheder for at medtage alle relevante data fra konkrete lavbundsprojekter.
»Vi står med et lavbundsprojekt i Vejen Mose, som leverer på en hel stribe parametre: Det reducerer udledningen af både CO2 og kvælstof, vi får lavet et vådområde med mere natur og med rekreative muligheder. Og vi har en flok velvillige lodsejere, der selv har henvendt sig. Nu risikerer vi, at én enkelt faktor, fosfor, skal vælte det hele. Og det på et grundlag, som vi er meget i tvivl om«!
L&F: Stor opgave
Også Landbrug & Fødevarer fastholder sin kritik.
»Vi vil meget gerne have ministeriet til at prioritere flere ressourcer til mere konkrete vurderinger. Og så skal vi til bunds i konsekvenserne af fejlen i fosforregnearket, så evt. egnede projekter kan genovervejes. Der forestår en stor opgave med at få motivationen tilbage hos de landmænd, der tidligere har været interesseret i vådområde og lavbundsprojekter, men som har fået afslag«, siger chefkonsulent Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.
Faktaboks
Fejl i fosforregneark
- I oktober opdagede Miljøstyrelsen, at det eksisterende fosforregneark udarbejdet af Aarhus Universitet indeholder en fejl.
- Fejlen betyder, at fosforfrigivelsen fra projektområder er beregnet en faktor 2 for højt.
- Fejlen har eksisteret siden 2013, men er nu rettet.
- Miljøstyrelsen er begyndt at gennemgå de projekter, som fejlen har haft konsekvenser for.
