De sidste 20 år har været hårde ved sukkerroedyrkerne. I 1999 havde 6.000 landmænd fabriksroer. I dag er tallet 800.
For tyve år siden var foderroer til køer og fabriksroer til fremstilling af sukker en så grundfæstet del af landbruget, at det samlede roerareal var på 85.815 hektar, et areal, der svarer nogenlunde til Falster og Mors lagt sammen. I dag er arealet skrumpet ind til en tredjedel eller 33.542 hektar. Det svarer stort set til arealet af Als. Og i dag er der blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 hektar, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 hektar - mere end dobbelt så stort som i dag. Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk.
Endnu værre er det gået ud over arealet med foderroer. Her er arealet reduceret til en femtedel i løbet af de seneste tyve år. I 1999 dyrkede danske landmænd 22.917 hektar foderroer, og det tal er nu faldet til 4.459 hektar. Ændringerne skyldes både den teknologiske udvikling og ændret prispolitik. Indtil 2017 blev sukkerroer favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Da de forsvandt i en liberalisering af markedet og dermed en fri prisdannelse, forsvandt også incitamentet for mange til at dyrke fortidens hvide guld. I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder.
Tilbagegangen i foderroer er modsvaret af en nærmest eksplosiv vækst af majs til foder, der i 1999 udgjorde 48.542 hektar. Det areal er mere end tredoblet og er i 2019 på 186.289 hektar.
