Svenske topforskere: Sprøjtemidler og handelsgødning er bedre for naturen end økologi

Økologi er mindre bæredygtigt end konventionelt landbrug.

Økologi reducerer udbytterne kraftigt, og med rent økologisk jordbrug kan man ikke brødføde verdens befolkning i fremtiden, ligesom det ikke er bedre for miljøet.

Økologisk mad er heller ikke sundere end den konventionelle. Det viser forskning.

Med disse konklusioner i en ny bog, Den økologiske Drøm, har fire svenske forskere sat gang i debatten ikke bare i Sverige, men også i Danmark.

LandbrugsAvisen har besøgt tre af de fire forfattere på Sveriges Landbrugsuniversitet for at høre, om der er hold i påstandene. Og modargumenterne har ikke væltet de tre professorer Thomas Kätterer, Holger Kirchmann og Lars Bergström omkuld endnu.

Hvorfor er økologi ikke bedre for miljøet?

»De sidste 20 år er der lavet mange forsøg, der sammenligner økologisk jordbrug og konventionelt. De peger ikke på, at kvælstofudvaskningen pr. hektar er mindre hos økologer. Og hvis man ser på udvaskning i forhold til udbyttet, udleder økologisk jordbrug mere kvælstof end det konventionelle.«

Men brugen af pesticider kan vel ikke være godt for miljøet?

»Man bruger jo pesticider for at løse et problem og sikre afgrøden. De bruges ikke i samme omfang som i firserne, og i Europa er der skrappe regler for at få dem godkendt. De pesticider, man bruger i dag, nedbrydes i naturen. Det vil overraske de fleste, at den økologiske rødvin, de drikker om fredagen, er behandlet med tre kg kobber pr. hektar, og at der er jorde i Frankrig og Italien, hvor kobberindholdet er så højt, at situationen er uholdbar. Hvis de i stedet brugte pesticider, ville de blive nedbrudt.«

Hvad så med det, der ender i vandmiljøet?

»Det er medaljens bagside, når pesticider ender i vandmiljøet. Men det drejer sig om ufatteligt små mængder i dag. Og med hensyn til kvælstof udleder økologisk jordbrug mere end det konventionelle.«

KRAV (det svenske økologimærke, red.) hævder, at konventionelt jordbrug udpiner jorden ...

»Nej, det er økologisk jordbrug, der udpiner jorden, for de fjerner mere, end de tilfører. Næringsstoffer føres ikke automatisk tilbage til jorden i økologisk jordbrug. På sigt kan økologerne ikke holde balancen, hvis de forbyder input fra konventionelt jordbrug som benmel, hønsegødning og restprodukter fra biogas med mere. Folk tror, det er en cyklus, hvor der kun kommer lidt naturlige mineraler ind. Men økologien er i virkeligheden helt afhængig af input fra det konnventionelle jordbrug.«

Men pesticider påvirker vel biodiversiteten?

»Ja, når man sprøjter udkrudtet væk, er der færre arter. Alt landbrug begrænser biodiversitet, også det økologiske. De bekæmper mekanisk. Det kan godt være, der er lidt større biodiversitet i en økologisk mark, men man skal se på det på landskabsniveau. Hvis man dyrker jorden konventionelt, bruger man mindre areal, fordi man får højere udbytte. Så er der plads til mere natur, hvor biodiversiteten kan trives: Skove, enge, grøfter, vildtremiser osv. Så konventionelt landbrug giver plads til mere biodiversitet.«

Kan man gøre noget for naturen, der er bedre end økologi?

»Ja, hvis man dyrker jorden konventionelt og giver tilskuddet til naturpleje i stedet for til økologi. Det er ikke politisk korrekt at sige. I Sverige er miljøministeren fra Miljøpartiet, og hendes mål er, at landbruget bliver 100 procent økologisk i regionerne, der grænser til Østersøen.«

Hvorfor er økologisk jordbrug ikke bedre for klimaet?

»En økologisk mark har cirka halvt udbytte. Den tager altså halvt så meget CO2 ud af atmosfæren som en konventionel mark. Når man gøder med et kg kvælstof, binder man et kg kulstof i jorden. Når man som økologerne arbejder med organisk gødning, er kvælstoftabet større. Så bindes der mindre kulstof i jorden, og mere tabes som lattergas og andre klimagasser. Økologisk jordbrug er tæt forbundet med husdyrhold, især kvægbrug som giver dem gødning. Drøvtyggere giver større klimapåvirkning.«

Hvorfor er økologisk mad ikke sundere?

»Der er lavet en masse forsøg. Snart er økologiske produkter sundere, snart er konventionelle sundere. Der er større forskel fra bedrift til bedrift end mellem konventionelle og økologiske brug. Dog synes der generelt at være op til 10 procent mere C-vitamin i økologiske produkter. Det skyldes, at solen kommer helt ned i bunden af afgrøderne, fordi de ikke er så tætte.«

Er det da ikke sundere, når de ikke er gødet og sprøjtet?

»Folk bekymrer sig for sprøjterester. Cirka 50 procent af de konventionelle afgrøder indeholder pesticidrester, og cirka 20 procent af de økologiske gør. Mange forbrugere ser det som det absolut værste. Men det er uhørt lave koncentrationer. En amerikansk forsker regnede ud, at hvis man regner alt med, får man nogle milligram sprøjtemiddelrester pr. år. Det svarer sammenlagt til giftigheden af en kop kaffe. En anden udregning viser, at hvis man drikker to liter vand om dagen, skal man drikke vand i 660 år, før indholdet af minimidler svarer til giftigheden af en hovedpinepille. Der er også naturlige giftstoffer i afgrøderne - og det i koncentrationer, der er 1.000-10.000 gange højere end pesticidresterne. For eksempel alkaloider i kartofler.«

I siger, at 100 procent økologi vil føre til sult, hvorfor?

»Fordi udbytterne i gennemsnit er halvt så store pr. hektar i økologisk jordbrug som i det konventionelle. Det viser de svenske udbyttestatistikker.«

I Danmark siger økologerne, at man skal kompensere for de lavere udbytter ved at mindske madspild og spise mindre kød ...

»Selvfølgelig skal man mindske madsvineriet, og det vil også være sundt at erstatte noget kød med grønsager. Men der er jo allerede mange, der sulter. Og andre der ikke spiser kød, men som gerne vil, når de får råd. Og verdens befolkning vokser. De udfordringer løser man bedre ved at bruge gødning og sprøjtemidler på en fornuftig måde.«

Hvorfor anbefaler FN’s miljøprogram så økologisk jordbrug i de lande, der sulter?

»Afrika behøver vand, nye sorter, næringsstoffer og metoder til at bekæmpe skadegørere osv. Går man fra ingenting til at dyrke en kvælstoffikserende afgrøde før majsen, kan man måske fordoble udbyttet fra et ton til to ton pr. hektar. Men udbytterne er stadig meget lave. Det vi har set er, at FN taler om agroøkologiske metoder – altså ikke nødvendigvis økologisk jordbrug som her. De bruger også gødning og sprøjtemidler, når det behøves. Det handler meget om et sundt sædskifte og om at optimere planteernæring.«

Er det så det, I anbefaler?

»Ja, det er det faktisk. Vi taler ikke om at sprøjte som i 70’erne. Vi vil også minimere forbruget af sprøjtemidler og udnytte gødningen bedst muligt. Men der er ingen videnskabelige grunde til at udelukke gødning og sprøjtemidler. Det er en idé, der stammer fra ophavsmændene, som Rudolf Steiner og flere andre, der definerede økologisk jordbrug. De var filosoffer. Det var noget, de mente - ikke videnskab. Man skal huske, at alt landbrug er kunstigt. Økologisk jordbrug er jo heller ikke naturligt.«

I Danmark og Sverige har vi jo råd til økologisk mad, er det så ikke fint?

»Det er en fri verden, så de er velkomne. Men hvorfor købe det, når de ikke får noget for det? Folk tror, de får bedre miljø og klima for pengene, men det gør de ikke. I Sverige bruger man mange skattepenge på økologi, og det vender vi os imod, fordi det ikke er evidensbaseret.«

Mener I, det ligefrem er umoralsk at købe økologisk?

»Det er ikke umoralsk for den enkelte, der handler i god tro. Men hvis der mangler mad i verden, synes vi, det er umoralsk ikke at debattere fornuften i økologisk jordbrug.«

Er der slet ikke noget fornuftigt i økologisk jordbrug?

»Jo. Men forbuddet mod gødning og sprøjtemidler er dumt. Det er det, som vi er imod. I starten var økologien en drivkraft mod et fornuftigt mål om mindre gift og mindre udledning. I dag er økologisk jordbrug en hæmsko for den udvikling. Målsætningen var god, men det er ikke længere en god metode til at nå målet.«