Elektronisk sofodring giver sikker huldstyring og lavt foderforbrug

Hagesholm Multisite har i de seneste otte år haft elektronisk sofodring. Driftsleder ser en række fordele med løsningen.

Siden efteråret 2012 har Hagesholm Multisite, der er et af en række sohold under Danpiglet, benyttet sig af elektronisk sofodring i besætningen i Nordvestsjælland med 1.200 søer og 30 kgs-grise.

Både driftsleder Lars Kobbernagel og Iben Henriksen, der er ansvarlig for løbe- og drægtighedsstaldene, har tidligere arbejdet med ad lib-fodring i foderkasser på bedriften, og de ser tydelige forskelle fra den tidligere fodringspraksis i drægtighedsstalden.

Løsningen med elektronisk sofodring er fra Agrisys A/S, der har import og forhandling af hollandske Nedap i Skandinavien. En løsning, der også er valgt i andre af Danpiglets produktionsenheder.

»Jeg var med til at vælge, hvilken foderløsning vi skulle have til de drægtige søer. Udgangspunktet var, at det skulle være simpelt og enkelt at benytte, så alle ansatte kan reparere og udskifte dele, når jeg ikke er her. Det er også det, vi oplever med systemet«, forklarer Lars Kobbernagel.

Læs også: Masser af ro og få benproblemer

Alle burde vælge ESF

En nem foderløsning er det indtryk, begge har efter otte års brug med elektronisk sofodring.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor ikke alle vælger elektronisk sofodring. Der kan selvfølgelig være noget med, at det kan være svært at få til at fungere optimalt i eksisterende stalde, men vi var så heldige, at vi nemt kunne sætte stationerne op uden at skulle ændre en masse«, siger han og fortsætter:

»Vi har især oplevet et langt lavere foderforbrug end tidligere, hvor vi havde op mod 1.700 FE i foderforbrug og puttede en masse roepiller i foderet. Vi havde søer, der nærmest boede i fodertruget, og de blev kæmpestore. Huldet kunne vi heller ikke styre. I dag er foderforbruget på omkring 1.550-1.595 FE, men det er inklusive polte fra 30 kg. Samtidig er vores søer langt mindre, og vi har meget nemt ved at ramme det rette huld ved indsættelse i farestalden«.

Ved indsættelse i drægtighedsstalden rygspækscannes alle dyr, og derefter sættes de på en af tre forskellige foderkurver. En kurve for magre, normale og fede søer.

Er der gylte eller søer, der ser ud til at vokse i den forkerte retning, op- eller nedjusteres fodringen i den enkelte sti.

»Vi foder typisk 1,9 FE plus alt det halm, de kan æde. Søerne er blevet lidt for store hen over sommeren, så vi har dem lidt på slankekur. Men vi går maksimalt op på 2,0 FE«, siger Lars Kobbernagel.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle