Fermentering supplerer minivådfoderanlæg

Bent Munk, Tander-gård, har brugt minivådfoderanlæg i fire år. I det seneste år er fermentering også kommet til.

Vi skal øve os på en fremtid, hvor vi ikke længere kan bruge zink. Vores holdning er, at der ikke dukker et mirakelmiddel op, og løsningen for den enkelte besætning er individuel«.

Bent Munk, medejer af Tandergård med 1.500 søer og 7 kgs-produktion, er ikke bleg for at prøve ting af for at komme derhen, hvor han gerne vil: Til en svineproduktion, der lever op til omverdenens holdninger og krav, som han formulerer det.

Tænker på zinkudfasing

For 11 år siden var han blandt de første til at bygge til løse søer i farestalden, og for tiden er det zinkudfasningen i 2022, som Bent Munk gerne vil løse.

Her er enzymtræning i farestalden en af hjørnestenene, og et Weda-minivådfoderanlæg har kørt i de seneste fire år.

»Anlægget har gjort en stor forskel for os. Grisene er glade for foderet. Lørdag er der et forbrug på 200 liter, men 300 liter om søndagen, når vi fravænner. Når mor er væk, ved grisene godt, at de kan få næring fra foderet«, siger Bent Munk og uddyber:

»Vi bruger 3,5 kr. til mælk pr. gris, 2,31 kr. til prestarter og 2,18 kr. til fuldfoder. Det er cirka 8 kr. og er inkl. piller, som vi ellers skulle gives manuelt. Det skal holdes op mod, at vi lægger søerne ud med 16 grise frem for 14 tidligere. Vi sparer 10 ammesøer om ugen, og så har vi fået 500 gram ekstra fravænningsvægt. Så det går nogenlunde op, men vi har fået færre ammesøer og en bedre staldudnyttelse ud af det«, siger han.

Starter med fermentering på dag 13

For et år siden fik Bent Munk tilkoblet et fermenteringsmodul fra Weda til minivådfoderanlægget.

»I samarbejde med Hans fra Weda arbejder vi med fermentering, hvor vi har to isolerede fermenteringstanke på 125 liter. Den ene tank er færdigfermenteret foder, og den anden tages foder fra, der blandes med de øvrige tanke, inden det udfodres«, forklarer Bent Munk.

Fermenteringsblandingen består af varmt vand på 41 grader, prestarter og mælkesyrebakterier, der står i 24 timer. Udfodringen med det fermenterede foder starter på dag 13 og udgør 10 procent af blandingen.

»Vi har fået lidt mere vægt på grisene, og vi oplever også en større ædelyst efter tilsætning af fermentering. Det kan vi se ved, at der bliver brugt mere foder«, siger Bent Munk og fortsætter:

»Med de tiltag, som vi har igangsat nu, tror vi på, at vi er godt på vej og er bedst rustet til at udfase brugen af zink. Vi tror på, at alfa og omega er at styrke grisens tarmflora og træne grisen hen imod en fravænning«.

I efteråret opdateres anlægget på Tandergård med en ny computer for at komme på højde med de nyeste Nutrix-anlæg, som Weda har leveret til andre kunder det seneste års tid.

Faktaboks

Fermentering:

 

  • Tandergård har gjort brug af fermenteret foder i det seneste års tid.
  • Fermenteringstankene er koblet sammen med det Weda-minivådfoderanlæg, som Bent Munk investerede i for fire år siden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle