Kend risikofaktorerne ved grise med buler i navleregionen

Umodne grise, so-grise og grise, hvor navlestrengen er længe om at tørre, er ifølge et ph.d.-projekt tidlige risikofaktorer for, om en gris udvikler udposninger i navleregionen.

Kan man få et værktøj, der kan hjælpe svineproducenterne med at udpege de faktorer, der har stor betydning for, om en gris med en udposning ved navlestedet har en chance for at klare sig til slagteriet?

Det er der formentlig mange producenter, der spørger sig selv om.

Måling af faktorerne bliver der arbejdet med. Det kunne dyrlæge og ph.d.-studerende Trine Hovmand-Hansen fortælle, da hun ved et velbesøgt webinar tidligere på ugen var indlægsholder.

»Mit ph.d.-projekt handler om at finde et værktøj til svineproducenter og dyrlæger, der kan forudsige udposninger ved navlestedet og på et tidligt tidspunkt afklare, hvilke grise vi kan beholde, og hvilke vi lige så godt kan aflive«, forklarede Trine Hovmand-Hansen.

Hun har i sit igangværende ph.d.-projekt undersøgt 3.031 grise fra to besætninger, der blev undersøgt fra fødsel til slagtning.

»Ud af de 3.031 grise udviklede 255 grise en bule over en halv cm i højden«, fortalte hun og oplyste, at hun forud for udvælgelsen havde foretaget obduktioner i besætningerne for at være sikker på at have besætninger, der havde nok antal grise med buler.

Mange buler forsvinder af sig selv

De 255 grise svarer til 8,4 procent, der udvikler en udposning i navleregionen. 50 procent var synlige i 4. leveuge, mens 75 procent var synlige i 10. leveuge.

Af de forekomne udposninger forsvandt 37 igen, svarende til 14,5 procent. Ved et efterfølgende spørgsmål om, hvad svineproducenter bør gøre på baggrund af hendes projekt, svarede hun:

»Svineproducenterne skal stoppe med at aflive grisene for tidligt. Jeg blev overrasket over, at så mange buler forsvandt af sig selv«.

Trine Hovmand-Hansen kunne udpege tidlige risikofaktorer som umodne grise, sogrise og grise, hvor navlestrengen er længe om at tørre.

Til gengæld har bl.a. fødselsvægt, kuldstørrelse og navlestrengens længde ikke nogen signifikant effekt ift. udvikling af buler.

For grise med udposninger havde dårlig almen tilstand, store udposninger og blå-/rødlig udposning større risiko for at dø frem for god almen tilstand, små udposninger og normal hudfarvet udposninger.

Faktaboks

4 facts om brokgrise

  1. Brok: Brok er ikke bare brok, men en betegnelse, der bruges for buler ved navlestedet og dækker over klassisk navlebrok, cyster, byler, arvæv og flapper. 
  2. Klassisk navlebrok: Er den hyppigst forekommende bule ved navlestedet. Skyldes, at grisen har et tryk i bughulen, som skaber et svagt punkt i bugvæggen, og hvor man ser tarme komme ud i en brokpose. Kan være meget alvorligt, hvis tarmen snørrer sig rundt og stopper for blodtilførslen. Sår på broksækken er problematiske.
  3. Hvad virker: God management med god hygiejne, ren og tør farestald, sikre lette faringer, afkortning af navler og desinficering af navlestedet er ting, som virker.
  4. Information: Seges har udarbejdet en side om brok på svineproduktion.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle