Pas på soen - det er der penge og dyrevelfærd i

Fra 2008 til og med 2017 formåede soholdere at mindske dødeligheden blandt søerne år for år.

Siden er det gået den forkerte vej med stigninger i både 2018 og 2019.

Tal for 2020 er endnu ikke offentliggjort, men for at modvirke en yderligere stigning er kampagnen SoLiv 2.0 søsat. En af mange aktiviteter var et webinar, som gik over skærmen i denne uge.

Budskabet fra de to oplægsholdere - chefdyrlæge Claus Heisel fra LVK og chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen fra Seges Svineproduktion - var at sætte tidligt ind, inden problemerne vokser sig større.

Claus Heisel ser særligt skader i bevægeapparatet i sin dagligdag. Dertil kommer infektiøse skader.

»Det er vigtigt at finde dyr i bevægelse og gribe hurtigt ind. En tidlig indsats er super vigtig«, sagde han og slog et slag for, at besætningerne gør brug af sygejournaler for de syge søer. Journalerne skal sikre en systematik, når man behandler dyrene.

For Claus Heisel og Lisbeth Ulrich Hansen var et af hovedbudskaberne, at der foregår et løbende tilsyn af alle søer i drægtighedsstalden.

»Der skal afsættes de nødvendige ressourcer til et tilsyn. Det skal være klogt. og man kan f.eks. bruge halm og tage det med ind i stien, som er det bedste til at få søerne op at stå«, sagde hun og opfordrede til, at to medarbejderer udføre tilsynet for at kunne sparre med hinanden.

Et tilstrækkeligt antal sygestier og sygestier af en god kvalitet i form af f.eks. et leje med en drænet halmmåtte under er nødvendigt for at nedbringe sodødeligheden.

Som tommelfingerregel er der behov for fem procent sygestier. Fodres med gulvfodring eller vådfodring kan op til ti procent sygestier være nødvendigt.

Hun henledte samtidig opmærksomheden på, at søer, der bliver raske, eventuelt kan komme i en buffersti, så de ikke optager en sygesti, som andre søer har brug for.

»Sygestier skal allerhelst placeres inde i drægtighedsstier eller tæt på«, sagde hun og påpegede, at der er økonomi i lavere sodødelighed:

»For hvert procentpoint, man sænker sodødeligheden, er der 50 kr. at spare pr. årsso. Går man fra landsgennemsnittet på 14 procent til vores mål om en sodødelighed på 9 procent og har en besætning med 1.000 årssøer, er det 250.000 kr. lige ned i foret«.